KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

99 liaves endnu fra Kristian V.s Tid Bestemmelser, der forbyde Studenterne at bæ reK aarde1) og gjøre Gjæld2) saa vel som fremmede Studenters An­ tagelse til Præceptorer, medmindre de vare indskrevne her ved Universitetet3). Den økonomiske Lovgivning fra samme Tid indeholder endelig en Flerhed af Bestemmelser angaaende Erstatning til Universitetet for afstaaet Gods3) og en lang Række Paalæg angaaende Studiiskattens Inddrivelse4), hvortil endnu kommer den i sin Tid betydningsfulde Resol. 22. Jan. 1687 angaaende Skattemoderation for det gejstlige Gods; Aab. Brev 16. Avg. 1687 angaaende Bøndergodsets Konservation ved Professor-Va­ kancer samt Reskr. 24. Jan. 1699, hvorved det tillodes, at Landsbykirkernes Beholdninger maatte anvendes til Underhold af Universitetets publikke Bygninger. Sit Almanakprivilegium fik Universitetet bekræftet ved Forbud 18. Avg. 1685, jfr. Reskr. 2. Decbr. 1690 og endnu den Dag i Dag nyder det godt af Aab. Brev 27. Oktbr. 1681 angaaende Tiendefrihed for St. Klaræ Klosters Jorder samt til Dels af Bevill. 18. Novbr. 1790 paa sjette Penge og Bøder, som falde i dets Distrikt. K o n g F r e d e r i k IV. stadfæstede Universitetets Privilegier under 15. Febr. 17015) i den Form, der senere har været den almindelige ved alle Konfirmationer, som have fundet Sted lige indtil den 24. Juni 1849, da de konfirmeredes sidste Gang blot med Udeladelse af den Klavsul: saa vidt de ej befindes at stride mod Vores Jura Majestatis, absolutum dominium, Suverænitet og Arverettighed6). Konsistoriums Akter inde­ holde en Fortegnelse over de Kongebreve, der i Anledning af samme Konfirmation den 24. Jan. 1699 indleveredes i Kancelliet og atter tilbage­ leveredes den 30. Apr. 17017). De ere 36 i Tallet fra Kristian III.s og følgende Kongers Tid, men ældre findes ikke deriblandt. Mærkes kan, at Kommunitetets Fundats fremdeles ligesom tidligere medtages blandt disse Universitetets-Privilegier. Frederik IV.s akademiske Hovedlov er Fdg. 1. Avg. 1707 om Examination og Vokation til Prædike-Embede i Danmark og Norge, hvortil slutter sig Reskr. 21. Jan. 1710 og 2. Maj 1721. Om denne Fdg.s Tilblivelse nøjes vi med at henvise til Dr. Rørdams udførlige Fremstilling8). En anden Bestemmelse, som ogsaa bør nævnes, er Reskr. 8. Jan. , .r, Rskr. 16. Septbr. 1681. — 2) Fdg. 29. Septbr. 1685. — 3) Kgbreve 12. Decbr. 1670 og 24. Marts 1671 til Kammer-Kolleg. om Vederlag til Universitetet samt Præsterne og Skolebetjentene i Koskilde i de tiloversblevne Præstepensioner og Tiender for, hvad de ved Ryttergaardenes Udlæg have mistet (Sj. Tegn.); Skjøde 7. Apr. 1674 paa Landet Sogns Kongetiende, erhvervet til Vederlag for nogle Residenshaver, som Universitetet i sin Tid afstod til Kongen. — 4) Rskr. 1 1 . Marts 1675, Fdg. 4. Jan. 1682; 29. Decbr. 1688; 2. og 13. Apr. 1689; Aab. Br. 31. Avg. s. A. samt Rskr. 26. Oktbr. s. A., Rskr. 20. Jan. 1691, 20. Maj 1699. — 5) Geh. Ark. Sj. Reg. over Konfirm. — 6) Selmer: Aarbog 1840 S. 82. Jfr. Engelstoft: Annaler 18 11 1. S. 207. Konfirmat. 15. Jan. 1768 (Kopi B. fol. 235). 3. Marts 1747 (Kopi B. fol. 164). 16. Febr. 17 31 (Sj. Reg.). — 7) En tilsvarende Fortegnelse findes paa Kongens Bibliotek i gi. Kgl. Saml. 1073 fol. — 8) Kirkehist. Saml. IV. S, 640—57.