KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

16 dim ittere til vort Universitet; tvæ rt imod tog det ogsaa imod testimonia fra Lyneborgs1) og H am bo rg s2) Skoler; men i Følge PI. 19. J u li 1805, Fdg. 7. Novbr. 1809 §§ 98, 99, Bkgj. 13. Maj 1850 § 4 og Lov 1. Apr. 1871 §§ 7 og 9 er Keglen den, at kun Skoler, som enten ere danske Statsskoler eller dog avtoriserede af den danske Stat, kunne dim ittere til Universitetet. Ved Siden af de anførte almindelige Bestemmelser om Adgang for novitii bar man im idlertid fra gammel T id fulgt særlige Regler med Hensyn til dem, der a lt vare imm atrikulerede ved et fremmed Universitet. Disse Regler ere aabenbart en E ftervirkning af den Anerkjendelse, som det ene studium generale fra først af skyldte det andet, og ved deres Anvendelse har man endog gjennem lange T ider begunstiget de fremmede paa de indfødtes Bekostning. Oprindelig var det saaledes Regel, at Studenter, der havde søgt et fremmed Universitet, uden videre bleve antagne ved vort, naar de blot medbragte „testimonium depositionis“ . Brugtes de dermed forbundne R itualia ikke ved det fremmede Universitet, m aatte de finde Sted inden Inskriptionen3), men om nogen forudgaaende Examen var der ikke Tale. Denne Regel g jald t oprindelig ogsaa for Indlændinge. D ette viser navnlig Kgbrevet 6. Decbr. 1 6 3 0 4), som forbyder den Uskik, at Personer, der vare rejicerede ved Examen, lode sig deponere ved et fremmed Univer­ sitet og ad denne Omvej opnaaede Indskrivning. Det paabydes derfor, at saadanne rejecti forinden Antagelsen skulle examineres paa n y 5), og senere blev det alm indelig Vedtægt, a t Danske og Norske, der havde deponeret ved forskj ellige udenlandske Universiteter, m aatte underkaste sig en Examen forinden In sk rip tion en6); men da denne Regel kun var beregnet paa at afværge en Omgaaelse af Examensforskriften, blev den dog ikke anvendt paa saadanne Universiteter, ved hvilke Faren for en Elusion laa fjæ rn ere7), ') A. C. 25. Maj 1661: Verner Matthissøn blev bevilget at admitteres til Depositsen, saa fremt han ellers kan bestaa in examine artium med slig Vilkaar, at han skaffer testimonium fra rectore scholæ Luneburgensis, fra hvilken han imma- diate kommer. — 2) A. C. 25. Apr. 1675: Den Studiosus, som er kommen fra gymnasio Hamburgensi, kan ikke admitteres til examen, uden han fremfører sine testimonia. — 3) Rørdam III. S. 421. A. C. 26. Septbr. 1660, 17. Ju li, 14. Avg. 166 1: Norske Studenter, som i Krigens Tid ere dragne til Franeckers Universitet i Holland, maa først deponeres inden de inskriberes. — 4) Tillæg. — 5) A. C. 17. Decbr. 1633: Blev samtykt, at de, som have deponeret i Rostock, før edictum regium udgik, maa absque examine ulteriori faa Inskription. — 6) A. C. 12. Novbr. 1687: Blev sluttet, at naar nogen af begge Rigerne Danmark og Norge kommer og angiver sig at have studeret til Rostock, Kiel eller Lunden og der deponeret og begjærer her Inskriptionen, da kan Dekanus altid antage dem, naar de paa ny ere examinerede og deres jus civitatis regnes da først fra samme Tid. A. C. 8. Avg. 1683: En Fynbo fra Haderslev Skole, som har deponeret i Kiel, kan stedes til ny Examen og saa erlange jus civitatis. 25. Juli 1685: Blev omtalt, at de, som sig hos Magnif. Rectorem have angivet at ville indskrives i Akademiets Matrikel og have deponeret i Lund, kunne ikke admitteres, førend de forskaffe deres rigtige testimonia fra Skolen og lade sig examinere her igjen. A. C. 30. Novbr. 1689: Bevilget, at Student Herfort, som for nogle Aar siden har deponeret i Lund, maa admitteres her til Akademiet, naar han først privatim giver decanus e, spe cimen paa sin Dygtighed. — 7) A. C. 25. Apr. 1696. Jacobo Stendorph og Frederico Kruspio, deponeret til Jena, bevilgedes efter Begjæring at inskriberes absque prævio