KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

73 site te t nærmest i Overensstemmelse med dem, der g jald t for Universitetet i Bologna, som i det hele var det Forbillede, hvorefter den kjøbenhavnske Højskole indrettedes. T il en vis Grad kan vel Pavebullens Henvisning til Bolognas Universitets Privilegier forklare, hvorledes man er naaet til at søge Kilden ad den Yej; men der bliver ligé fuldt noget uforklarligt i Munters foranførte Bemærkning; tb i et Eftersyn af Bolognas Statutter, som findes paa d et kgl. B ibliotek, vil vise, at der ikke er mere Over­ ensstemmelse mellem dem og de kjøbenhavnske, end der overhovedet er mellem forskjellige Universiteters Statutter. Kilden til de kjøbenhavnske er derfor ikke de bolognesiske, men de kølnske. Formodningen maatte i og for sig være herfor; tb i da Peder Albertsen hentede Lærere fra K 0 I 11 , var det rim eligt a t medtage S tatutterne samme Steds fra, og det har han ogsaa gjort. Derfor siger allerede A. Sørensen Vedel, at Universitetet stiftedes efter den Sædvane med Bøger og Læsning, som der holdes i deres Studium udi K ø ln *), og et B lik paa begge Universiteters Statutter, saaledes som de ere aftrykte i T illæ g g et2) Side om Side, vil vise, at denne Paastand indeholder den reneste Sandhed. Af samtlige de 61 kølnske S tatu tter ere kun 9 aldeles udeladte blandt de kjøbenhavnske3). Af disse ere to fuldstændig originale, nemlig §§ 13 og 58 om Mulkt for dem, der ikke give Møde ved Lærerforsamlingerne eller Messerne. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 om Rektorvalget og Messerne ere ogsaa affattede paa en mere selvstændig Maade, og ligeledes findes der i § 44 tilføjet en lille selvstændig Bemærkning om Pedellernes Lønning, men i øvrigt ytrer Originaliteten sig kun i enkelte indledende Udtryk, saa som i §§ 19, 39, 43. En Sammen­ ligning mellem Kolonnerne vil dernæst vise den Mangfoldighed af Kildens A rtikler, der ere optagne enten aldeles uforandrede eller i alt Fald kun med Forandringer i Affattelsesmaaden. Det Privilegium , som i Følge de kølnske S tatu tter tilkom Munkene af de fire Tiggerordener, bestaaende i, a t de ikke behøvede a t lade sig immatrikulere, er saaledes gaaet fuld­ stændig uforandret over i de danske Art. 25. Ligeledes har disses Art. 15 uforandiet optaget de kølnske Statutters Straffebestemmelser om 6 ') Verlauff: S. 6. — 2) Der liave vi ladet optrykke vore Statutter (der tidligere ere trykte delvis i Abraham Kalis Program 1770; fuldstændig, men lidet omhyggelig i Ser. R .D .Y III. S. 3 : 33 — 46 ; bedre, men ikke diplomatisk nøjagtig i Mtinters Maga­ sin I. S. 350—73), og i Kolonnen til højre Kilden, som er: Statuta antiqua universitatis generalis studii Coloniensis de anno 1398 sexto decembris publicata, efter: F. J. -Bianco: Die alte Universität Köln und die spätem Gelehrtensehulen dieser Stadt. Köln 1855 I. Anlagen S. 6 flg. Til yderligere Jævnføring er derhos vedføjet Hen­ visninger til Statutterne af Aar 1385 for Universitetet i Wien, der ere trykte hos R. Kinck: Geschichte der kaiserlichen Universität zu Wien 2ter Bd. Wien 1854 S. 73—87. — 3) Art. 16 og 17 om Prædikener og Messer ved Universitetet. 30 32 om Fakulteternes Oppebørselsbetjente og Gebyrer. 34, at ingen Doktor eller Magister maatte modtage noget for at stede en Skolar til Bäkkalavreatet eller en Bakkalavr til at blive Licentiat, nisi pauca esculenta vel poculenta aut modicum jocale, si ex mera liberalitate offerantur. 39, at den, der uden lovligt h oriald vægrede sig ved at overtage Rektoratet, skulde bøde 2 Mark Sølv og lige fuldt være Rektor. 53, at ingen maatte læse eller disputere, naar Kongregation holdtes. 60, om Boghandleres Ed. 10