KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

mindre fremdeles vilde beliolde det Gods, som det af høj kongelig Naade til Vederlag for bemeldte skaanske Gods Anno 1658 in Julio havde bekom­ met, eftersom Universitetet nu havde dette auctarium meget vel fornøden, om det kunde bekommes1). Derpaablev affattet en underdanigst Memorial til Kongen, som strax overleveredes Sekretæren. Svaret derpaa var et Kgbrev, lydende paa, at Rektor skulde henvende sig til de kgl. Kommissærer, som videre skulde forebringe Sagen for Mæglerne. Efter Samraad med Kommissærerne besluttede Professorerne selv at henvende sig til trium statuum legatos mediatores med en latinsk Memorial, som Rigens Hof­ mester i Forvejen havde godkjendt. P. Scavenius, Th. Bartholin og V. Lange paatog sig at gaa til den engelske og hollandske, Rasmus Bar­ tholin og Scavenius til den franske Gesandt. Om Gesandternes Svar berettes intet nærmere; men fuldstændig afvisende har det dog næppe været, siden Rektor den 10. Maj 1660 leverede Rigens Hofmester en Memorial og Designation over det Gods i Skaane, hvorom der var givet Universitetet Fortrøstning ved disse Fredstraktaters Afslutning. Efter at den havde fundet Sted, henvendte Rektor sig igjen til Rigens Hofmester med Fore­ spørgsel, om der i Fredsartiklerne var akkorderet noget angaaende Universitetet, og om noget videre desangaaende skulde negotieres. Hs. Exe. mente, at Artiklen om denne Materie2) var saaledes generaliter for­ fattet , at Universitetet noksom kunde holde sig til sin Possession udi bemeldte Gods, og at Universitetets Interesse videre kunde rekommanderes til mediatores legatos, som nu skulde forrejse til Stockholm, at man videre kunde forsikres om samme Godses Beholdelse. Og lovede Dr. Scavenius og Dr. Th. Bartholinus derom mediatores at ville anmode og erindre. Om Udfaldet af denne Henvendelse forlyder imidlertid intet. Ævred blev dog endnu ikke opgivet; men et sidste Forsøg gjordes, i det Kgbrev. 3. Marts 1661s) paalagde Doktor Ostenfeldt at drage til Skaane med de kgl. Kommissærer Hr. Iver Krabbe og Hr. Henrik Lindenov, som skulde handle om det adelige Godses Afstaaelse for at varetage Universitetets Interesse i Restitutionen af dets Gods. Men heller ikke denne Sendelse førte til noget, i det de svenske Kommissærer erklærede, at de ikke havde nogen Kommission til at traktere med Ostenfeldt om Universitetets Gods, hvorfor de henviste ham til den svenske Regering. Den 13. Marts blev derefter foreløbig forhandlet om Tilvejebringelsen af Omkostningerne til Ostenfeldts mulige Rejse til Stockholm; men den 17. Marts blev man efter en ny Forhandling enig om at meddele Kongen det passerede og henstille, om det ikke var hensigtsmæssigst at lade Regeringen føre Sagen videre ved dens egne Kommissærer. Denne Henstilling er uden Tvivl bleven taget til Følge; thi den 25. Marts ses Ostenfeldt at være vendt tilbage.

) A. C. 9. Apr. 1660, jfr. med Hensyn til den følgende Fremstilling A. C. 11. og 15. s. M., 19. og 31. Maj 1660, 13. og 23. Febr. samt 6., 8., 9., 17., 18. og 30. ! , l sn , . J) Jfr- Fredstraktat 1660 Art. 12 hos Londorpk: Act. publ. 1670 b. 6<9. •) Sj. T. Vinding p. 418 har den urigtige Dag: 10. Marts.