KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

59 Lærere og Studenter, hvis Retsforhold blive a t frem stille i sæ rskilte Afsnit. Den store Mængde af Universitetets Lærere har derhos fra gammel T id været organiseret i et Indbegreb af F aku lteter, hvis A ntal, Dannelse og Virksomhed udgjør et andet Æmne for Undersøgelsen. Fakulteternes Hovedvirksomhed har fra først af været a t meddele de akademiske G rad er, og Spørgsmaalet bliver derfor, om ikke Læren om disse re tte st burde sæ ttes i Forbindelse med Faku ltetern e; men da det samlede Universitet og dets T ilsynsmyndighed dog til alle Tider, om end paa forskjellig Maade, har tag et Del i Prom otionerne, bør deres Retshistorie rettest fremstilles særskilt. D ertil er der saa meget mere Grund, som Adgangen til Gradernes Erhvervelse i den nu gjæ ldende Ret for en væsenlig Del er betinget af en forud erhvervet Embedsexamen. Disse Embedsexamina afholdes im idlertid ikke alle af Fakulteterne, og lige saa lid t har dette været eller er det fremdeles Tilfæ ldet med de forskjellige akademiske Examina. Hele Examensvæsenet, blot med Undtagelse af examen a rtium , der har sin rette P lad s i Frem stillingen a f Betingelserne for at kunne blive Student, bør im idlertid fornuftigvis frem stilles under 6t og som en Følge heraf uden Forbindelse med Fakulteterne. Det samme gjælder om de testimonia publica, som Universitetet m edd eler, og de Prisspørgsmaal, som det ud sæ tter, sam t Præm ierne, som det tildeler. Den V irksomhed, der saaledes udfoldes af F akulteterne og Univer­ sitetet i dets H elhed, danner i Forening med de enkelte Læreres det samlede akademiske A rbejde, d er, som a lt bemæ rket, udkræver et om­ fattende akadem isk Apparat med en Mangfoldighed af Bestanddele, hvis Retsforhold ligeledes blive at fremstille i et eget Kapitel. Fuldstændig gaar dog Universitetet ikke op i A rbejdet; tvæ rt imod har det fra først af fejret og fejrer endnu sine egne akademiske Fester, hvis Afholdelse h ar været og er ordnet ved et Indbegreb af særlige Regler, hvis F rem stilling fylder endnu et Kapitel. Det Afsnit, der om­ handler Universitetet som Læreanstalt, vil herefter fremstille Indbegrebet af Retsreglerne vedrørende I. de enkelte L æ re re ;’ II. F aku lteterne; III. Studenterne; IV. Examina; V. Testimonia publica; VI. akademiske Piæm ier; VIL akademiske G rader; V III. akademiske F ester; IX. det akademiske Apparat. III. Som Følge af, at der fra gammel T id har været henlagt en egen Formue til Bestridelse af Universitetets Fornødenheder, vil endelig det tredje A fsnit, omhandlende Universitetet som In stitu t med særlige Fonds, besvare Spørgsmaalene om I. Universitets-Formuens historiske Bestanddele, II. Anvendelse, III, Styrelse, IV. D ispositionsretten derover. Forinden vi kunne gaa over til Fremstillingen af de foran om talte Æmner, maa im idlertid forudskikkes et P a r almindelige Afsnit, omhand­ lende dels Universitets-Lovgivningen, dels Universitets-Forvaltningen.