KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

ii ro tuli til Kollegierne1), ligesom Indleveringen deraf var ligefrem paabudt i Instruxerne for Prokanslerne 2. Maj 1755 § 1 0 2) og 9. Ju n i 1786 § 8. En nødvendig Følge af Anerkjendelsen og Tildelingen af P riv ile­ gier var im idlertid, a t det enkelte studium generale ogsaa m aatte aner- kjende de andre studia generalia saa vel som de af dem tildelte Grader som saadanne, og at K irken dermed tiltog sig en vis Magt og Myndighed over Studiet. Ved Siden a f den ju s advocatiæ, der viste sig i Anerkjen­ delsen og Beskyttelsen deraf, havde derfor Paven en ju s reformandi eller R et til at give S tudiet ny S tatu tter. Saaledes reformeredes P ariser Universitetet gjentagne Gange ved pavelige L e g a te r3); men ikke nok hermed, øvede Paverne endog en ju s inspiciendi, i det de efter det fra Pariser Universitetet hentede Exempel ved sam tlige andre Universiteter indsatte en stadig kirkelig Tilsynsmand, den saakaldte Kansler, hvis Opgave og Virksomhed vi senere ville komme tilbage til. A f det anførte vil fremgaa, hvad Meningen var, naar Pave Sixtus IV.s Bulle af 19. Juni 1475 til Ærkebispen i Lund bemyndigede denne til paa det Sted, Kongen maatte vælge, at oprette og anordne et studium generale, og Bullens eget Indhold stø tter ogsaa vor Forklaring af det anførte Ords Betyd­ ning. Thi vel er det unægteligt, a t der fra først af tillagdes Kjøbenhavns Universitet en vis statlig eller, som vi i denne Sammenhæng hellere ville sige, en lokal Betydning. Den fremhæves i Kristian I.s Brev, hvor han erklærer a t have erhvervet Avtorisationen til Oprettelsen pro commodo regnorum nostrorum et honore4), og endnu stærkere akcentueres dette Ojemed i Biskop Oluf Mortensens Stadfæ stelsesbrev5) saa vel som i Kong Frederik I. s Brev af 3. Ju li 15 29 6). J a selv Pavebullen fremhæver Afhjælpningen af Rigernes Savn som en Hovedgrund for Avtorisationens Meddelelse; men at lige fuldt efter Pavens Mening ogsaa andre skulde have Adgang til at nyde godt af Stiftelsen, fremgaar tilstrækkelig k la rt af Henvisningen til de omliggende Egnes Interesse, hvilken den vilde fyldestgjøre lige saa vel som R igernes7). Forskjellen mellem de indfødtes og fremmedes Forhold til Universitetet viste sig herefter kun i den K jendsgjerning, at de indfødte kunde tvinges til a t søge det, hvilket ogsaa skete ved Kong Hans’s Forbud 10. Maj 1498, hvorimod en lignende Tvang ikke kunde øves m o d jrem m ed e; dem kunde Staten derimod forbyde Adgang dertil, dog vel at mærke kun i Kraft af den almindelige Fremmedlovgivning, ved hvilken den kunde holde dem borte fra R iget og derved ogsaa fra Universitetet, hvorimod et specielt Forbud mod fremmedes Adgang til dette ikke kunde nedlægges af Staten, uden a t den kom i Konflikt med sin egen Begjæring om Studiets Avtori- sation som Studium generale. Den anden Følge af dets Egenskab som saadant, nem lig den generale licentia docendi for de ved samme promoverede, er vel ikke ud talt saa O Baden: Univ. Journal II. S. 58. — 2) Suhm: Nye Samlinger IY. 2 S. 20. — *) Thurot _S. 12. — O Tillæg. — 5) Rørdam IV. S. 4. — 6) Verlauff S. 32. — ) prædictis et aliorum prædictorum locorum circumvicinorum incolis et habita- toribus, volentibus in scientia proficere, magna commoditas studendi pararetur.