KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

äi m aatte henregnes til Sam fundet, for saa v id t som de nød godt af de Medlemmerne tilkommende akademiske og politiske R ettigheder, men dog ikke havde Stemmeret i Samfundets Anliggender. Universiteterne i Bo­ logna vare derfor universitates scholarium blot med Undtagelse af det senere af Pave Innocers VI. stiftede teologiske U n iv ersitet1), der var organiseret efter P ariser Universitetets Forbillede; ved dette var det Lærerne, der fra først af havde dannet Foreningen og derfor vedblivende vare de aktive Medlemmer i samme, saaledes at Universitetet dér var en universitas m agistrorum ; og naar det desuagtet jævnlig i Pavebullerne og andet Steds benævnes universitas magistrorum et scholarium, er dette be­ grundet i, at Skolarerne dog vare passive Medlemmer, der repræsenteredes af Læ rerne, ligesom Lærerne i Bologna repræsenteredes af Skolarerne2). Denne Parisiske Organisation afgav M onstret for de allerfleste senere Universiteters O rdning, og skjont Pavebullen af 1475 ikke, som den af 1419 3j, henviser til P a ris, men derimod til Bologna, kan dog, som vi senere skulle se, ogsaa G rundlaget for vort Universitets første Organisa­ tion over Köln føres tilbage til Paris. Det positive G rundlag for Korporationens Dannelse inden for den akademiske Kreds var fra først af ikke Fæ llesskab i Studiefagene. Aldeles k lart er dette i Bologna, hvor der fra først af kun fandtes Ju rister, men dog vedblivende bestod to juridiske U niversiteter, og hvor dernæ st, som bemærket, kun de fremmede Studenter vare Aktivborgere, Udgangspunktet for Dannelsen har derfor utvivlsom t været de fremmedes T rang til at slu tte sig sammen for gjensidig Hjælp og Beskyttelses Skyld, og deslige Sammenslutninger havde Landsmandskabet til deres naturlig e G rund­ lag. Senere sluttede atte r de enkelte Landsmandskaber sig sammen og dannede større Samfund for paa denne Maade med større Energi og E ftertryk at kunne værge deres R et; men dog naaede, som bemærket, Juristerne aldrig til at danne en Enhed, i det de tvæ rt imod vedbleve at væie adskilte i et cis- og transm ontant Universitet. I Paris fandtes der­ imod kun et enkelt U niversitet, hvilket uden Tvivl stod i Forbindelse med den før om talte O rdn ing , hvorefter kun de forholdsvis m indre fä l­ lige Mestere vare aktive Medlemmer deraf; men inden for Universitetet gjenfindes dog Inddelingen i Nationer, der godtgjør Sammenslutningens opiindelige Udgangspunkt. Fagforeninger have vist nok ogsaa forholdsvis tid lig dannet sig ved Højskolen; men aabenlyst og selvstændig frem træder dog Organisationen deraf først efter Midten af det 13. A arh u n d red e, da Teologer, Legister og Medicinere udsondrede sig fra Nationsforbindelsen og organiserede sig som egne F a ku ltete r, hvorefter det samlede Univer­ sitet kom til a t bestaa af de 3 F aku lteter og de tilbage blivende 4 N ationer, hvilke sidste dannede det fjerde F a k u lte t, som fik Navn af facultas artium , inddelingen i Nationer bevaredes i de første offentlige

') Savigny: III. S. 179. - 2) Savigny: III. S. 3 17 -4 8 . - 3) Pontoppidan: Annales II. S. 524.