KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

128 kamret i Kristian III.s Tid jævnlig udbetalte smaa Understøttelser til fattige Studenter og senere 400 Rdlr. aarlig i kongelige Rejsestipendier. I Styrelsen af Universitetets Økonomi tog Kongen ingen regelmæssig Del. Dog gav han Tilladelse til Afhændelse eller Erhvervelse af Ejen­ domme eller førte ved Lejlighed Tilsyn med, at ingen ulovlig Afhændelse fandt Sted. Foruden selv at mageskifte med Universitetet tilstillede han det derhos jævnlig Anmodninger om Mageskifter fra private, hvilke Universitetet dog lige saa regelmæssig vægrede sig ved at gaa ind paa, for saa vidt ikke Kongen tilkjendegav et bestemt Ønske om, at det maatte ske, eller endog ligefrem gav Paalæg om, at det skulde ske. Extraordinært lod navnlig Kristian IV. iværksætte en Række betydelige Byggeforetagender til Gavn for Universitetet, og Frederik III. anviste 1000 Rdlr. af Kommunitetets Penge til Naturalteatrets Opførelse, ligesom han skjænkede Universitetet 7000 Rdlr. af Bibelens Penge og Kom­ munitetets Beholdning til Indkjøb af en Professorresidens. Som øverste Konservator værnede dernæst Kongen om Universitetets Rettigheder og Privilegier, og en Mangfoldighed af Kongebreve ere udgaaede med Paalæg til Overtrædere og Efterladere om at gjøre Universitetet deres Skyldighed t. Ex. i Henseende til Betaling af Studiiskatten. Navn­ lig maatte Forpligtelsen til at respektere Universitetets fundatsmæssige Privilegier jævnlig indskærpes de kongelige Lensmænd, der ikke vilde anerkjende dets Herlighedsret over Godset og pinte Bønderne med Ægter. Men paa den anden Side benyttede Kongen sig heller ikke saa sjælden af sit Forbehold i Fundatsen til at paalægge Universitetets Bønder sær­ lige Ydelser, ja hyppig rettede han endog en Anmodning om Skat og Forstrækning eller Overtagelse ai andre Byrder til Universitetet selv. Yed Siden af at være Universitetets øverste Konservator var Kongen imidlertid ogsaa dets øverste Kansler, og selv den vennesæle Frederik II lod i denne Egenskab undertiden udgaa alvorlige Paamindelser til Professorernex). Foruden Kongebrevene af det anførte Indhold findes der endelig endnu en Mangfoldighed af saadanne, ved hvilke Kongen paalægger Universitetet eller et Fakultet at udføre et vist Arbejde, afgive en vis Betænkning, anstille en vis Examination eller paadømme en vis Sag. Dem ville vi senere komme tilbage til. En Dispensationsmyndighed finde vi saa godt som ikke udøvet fra Kongens Side2) i den lier omhandlede Tid. Navnlig intervenerer han aldrig til Fordel for relegerede Studenter, hvorimod han vel jævnlig anbefaler en flink Student til Kosten eller til et Rejsestipendiumj) eller endog ligefrem befaler, at han skal nyde d e t4). Ordentligvis efter­ kom Universitetet i Ydmyghed Kongens Paalæg; men adskillige Gange undlod det dog ikke at remonstrere, f. Ex. naar Kongen bød, at en ukvali- M Rørdam: IV. S. 238—40. — 2) Jfr. dog Kgbrev 2. Maj 1635 om Oprejsning for Leiermaal. — 2) Ovf. S. 56; Kgbrev 22. Septbr. 1636 om at stede Adam Junger til Kosten; Rørdam: IV. S. 296, 297, 299, 369, 602, 693, m. fl. - 4) Rørdam: IV. S. 364.