KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

162 rette Tid besørges. Thi omendskjønt intet Slags Ansvar af nogen Efter­ ladenhed for mig knnde opstaa, men kom Dem selv til Last, vilde jeg dog, saa længe jeg har den Ære at være Patronus academiæ, nødig se, at noget sligt i den Tid skulde forefalde*) “ Særlig vaagede han over Universitetets gode Navn og Rygte i Udlandet og paalagde derfor ved Skr. 19. Novbr. 1743 Professorerne at paase, at der ikke i Kollegierne blev sammenskrevet og trykt Dispu­ tatser, hvis Indhold og Materie kunde være til Præjudice for Universi­ tetet ved at udsætte det for fremmede lærdes Kritik. Af samme Grund fremkom han med forskjellige Henstillinger om Programmers og Dispu­ tatsers bedre Indretning og Samling af Acta Academiæ Hafniensis9) for ved deres Publikation at overtyde de udenlandske lærde om, at Kjøben­ havns Universitet ikke mindre end andre Akademier havde grundlærde og flittige Mænd at brillere m ed3). Ligeledes beklagede han i Skr. 13. Apr. 1748, at der ikke fra Universitetet var udstedt noget programma funebre siden Etatsraad Høyers Død, og opfordrede derfor til en hyppigere Ud­ givelse af deslige Programmer over højeStandspersoner eller andrebrave, distingverede Mænd, i det slige Programmer ikke blot vilde kunne interessere Publikum, men ogsaa have den Nytte, at fremmede deraf kunde faa noget at se og vide om, hvad her passerede. Men medens Patronen paa den Maade fremdeles øvede en kontro- lerende Virksomhed, er derimod hans tidligere Anordningsmyndighed i det væsentlige forsvunden. Enevælden har affødt sin Konsekvens, i det selv den øverste Embedsmand nu hovedsagelig kun er Organet, som gjør Indstillinger og kommunicerer de kgl. Resolutioner til Undersaatterne. En egen Myndighed øvede han derimod ikke, saa meget mindre, som han paa den anden Side strængt holdt over ikke at blande sig i de Sager, hvis Afgjørelse fundatsmæssig tilkom Konsistorium. Tilsendtes der ham Supplikker, f. Ex. om Stipendier, bleve de derfor tilstillede Kon­ sistorium, og han svarede i Overensstemmelse med dettes Erklæring. Det betoner han meget skarpt i Skrivelse af 18. Marts 1747 4). Tilbage blev herefter kun Udøvelsen af den approberende Virksomhed, som Fun­ datsen i enkelte Forhold tillagde ham, i det han f. Ex. skulde approbere Lektionskatalogen5), Valget af Bibliotekarer6) m. m .7). Ligeledes skulde han iFø lgeR sk r. 18. Septbr. 1761 § 2 approbere baade de udsatte Pris­ opgaver og de stedfundne Bedømmelser af Besvarelserne. End videre ind­ stillede ogsaa i 1751 Konsistorium Valget af Kvæstor til Patronens God- kjendelse8). Endelig hjemlede Instrux 2. Maj 1755 § 16 forudsætningsvis, 0 Jfr. Skr. 29. Juni 1743 om, at Disputationerne, saa vidt muligt, burde boldes om Vinteren, naar Hoffet var i Byen, og beliørig publiceres; Skr. 17. Avg. s. A. om, at Pedellerne skulde ombære Programmata til alle Standspersoner, som kunde forventes at interessere sig for de akademiske Forhandlinger. — 2) Skr. 15. Fcbr. 1742. — 3) Skr. 13. Apr. 1748. — 4) Kopi B. S. 540. — 5) Fdts. § 16 ; jfr. A. C. 27. Juli 1763: Fremlagt catalogus lectionum, approberet af Patronen. — 6) Fdts. § 8 1; jfr. Skr. 14. Maj 1765, hvorved Valget af Prof. C. Kali indstilles til Patronens Stadfæstelse (Kopi B.). — 7) Ovfr. S. 135. — 8) Skr. 28. Apr. 17 5 1 (Kopi B.).