KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

28 Med Hensyn til de F a g , som det matematisk-naturvidenskabelige F a ku ltet repræsenterer, maa endelig stræ ng t fastholdes, a t Universitetet kun er en videnskabelig, ikke nogen teknisk Skole. De akademiske Læreres Opgave gaar derfor ikke videre end til at granske og fremstille de m atem atiske og fysiske Sandheder; men Anvendelsen og F rug tb ar- gj.øreisen deraf i dette eller hin t civile eller m ilitæ re Formaals Tjeneste er ikke deres S a g 1). Denne Sæ tning erkjendtes vel ikke til fulde i 1621, da der foruden de andre Reformer, som forhandledes i samme Aar, ogsaa synes a t have væ ret tæ nk t paa, at der ved Universitetet skulde doceres Mekanik og Begyndelsesgrundene til A rkitektonik2); m enP ro jek tet er ikke blevet udført, og U niversitetet suppleres endnu i den nævnte R etning af 1) den polytekniske L æ re an stalt3), der ogsaa paa andre Punk ter staar i en vis Forbindelse dermed. Lige fra sin Tilblivelse har den saaledes haft et økonomisk Mellemværende med Universitetet, som dog senere er blevet o p g jo rt4), og kun den formelle Forbindelse vedvarer, at begges M idler adm inistreres i K væ stu ren5). Dernæ st bleve ved Lønningsloven 12. Jan. 1858 § 6 de derefter ansatte Universitetslæ rere forpligtede til uden sæ rligt Vederlag a t holde de Forelæsninger og lede de -Øvelser i den polytekniske Læ reanstalt, som høre under deres Fag, og ved Lønningslov 25. Marts 1871 § 3 bestem tes ligeledes, at en Del a f Lærerne ved den polytekniske Læ reanstalt skulde være forpligtede til a t holde de til deres Fag hørende Forelæsninger ved Universitetet. Endelig er der ved kgl. Resol. 8. Jan. 1841 under visse Betingelser indrømmet de polytekniske K andidater samme R e ttigh eder som Em b ed sk and idater6). 2) Landbohøjskolen. Medens Landbrugsvæsen m aatte falde ind under den Økonom i, der skulde dyrkes i K ab inettet paa Charlottenborg, kar det aldrig været et normeret F ag ved U n iv ersitetet; men Forelæsninger derover ere dog i tidligere T id bievne holdte samme Steds. Ved Reskr. 18. Sept. 1761 udtaltes n em lig , a t Kongen vilde være betænkt paa at beskikke en Professor æconomiæ ved Kjøbenhavns Universitet, og ved Kaldsbrev af 27. Avg. 1762 udnævntes derefter Ole Stockflet P ih i til første Professor æconom iæ7), under hvilket sidste Udtryk ogsaa indbefattedes Landøkonomien. Senere beskikkedes Briinnich og Fabricius til Professorer i samme F a g 8), og under 5. Septbr. 1801 udnævntes endelig gjennem Rentekam ret Dr. Begtrup til Prof. extraordinarius ved Universitetet med Forpligtelse til a t foretage Indenlandsrejser til nyttige E fterretningers Indsam ling om Agerdyrkningen og om Vinteren a t holde offentlige Fore- 13. Sept. 1805 § 12 g; Adg. 24. Oktbr. 1818 § 1 ; Fdg. 9. Jan. 1824 § 1. — O Jfr- Forhandlingerne om Farmakognosiens Indførelse som Lærefag i Lindes Medd. 1857 63 S. 143. — 2) Rørdam: VI. S. 701. — 3) Jfr. Selmer: Akad.'Tid. 1834 S. 403—501; Rglm. 9. Juni 1829 og 22. Avg. 1860. — 4) Linde: Medd. 1849—56 S. 637—39. — _5) Instr. 9. Juni 1829 § 13. — 6) Selmer: Aarbog s. A. S. 26—27. 7) Kopibog jfr. Patr. Skr. 8 . Septbr. 1756, at for Kongen er proponeret, at det vilde være nyttigt, om en Prof. oecon. beskikkedes ved Universitetet. (Konibog). Gosch: II. 1 S. 584. — 8) Gosch: II. 1 S. 327 og 449.