KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

20 og i Lægevidenskabens glim rende Periode under Bartholin og Steno, hvis Eftervirkninger strakte sig over et længere T idsrum , promoverede en Mængde fremmede Medicinere her ved U n iv e rsitete t1)- Det var følgelig kun en gammel R eg el, som Fundatsen af 1732 slog fast ved i § 51 udtrykkelig at forudsæ tte, at fremmede kunde promoveres, i d et den kun som Betingelse derfor krævede, a t de skulde medbringe testimonia om deres Lærdom og Levned fra de Universiteter, hvor de havde studeret. For den nyere T ids Vedkommende hjem ler endelig Fdg. 9. Jan. 1824 § 6, jfr. Fundats 7. Maj 1788 Kap. V. § 6 , udtrykkelig fremmede lærde samme Adgang til at erhverve akademiske Grader, som for indfødte er bestem t. A f det anførte vil fremgaa, a t Universitetet i Henseende til Reglerne om Adgangen dertil endnu den Dag i Dag kan betegnes som et studium generale. Den akadem iske Lovgivning udelukker ingen, som i øvrigt er kvalificeret; hvor vidt den politiske Lovgivning m aatte gjøre det, er en anden Sag. Saa vel efter som før 1537 har derhos Forskjellen mellem indfødte og fremmede gjort sig gjæ ldende ved den de første paalagte S tudietvang, som indførtes ved Adg. 15. Marts 1743 blot med den Modifikation, at de studerende nu foruden Kjøbenhavns Universitet havde Sorø Akademi og efter 1773 Kiels Universitet a t ty til, ligesom de før 1537 en T id lang havde kunnet søge til Upsala. Men paa den anden Side har Universitetet efter 1537 budt de indfødte studerende en Fordel, hvorom vi in te t høre før den Tid, i det Adgangen til akadem iske beneficia, specielle Undtagelser fraregnede2), altid har været og endnu er forbeholdt dem. Derfor findes ogsaa allerede før 1776 Exempier paa, at der ved særlige Bevillinger meddeltes Personer ju s indigenatus, saa vidt stipendia angik, dog saaledes, a t de ikke m aatte blive delagtige i dem, hvis Fundatser udtrykkelig krævede, at Nyderen skulde være født i Danmark eller N o rg e3). II. De pavelige B u lle r, der forpligtede det ene Universitet til at anerkjende de af andre meddelte Grader, tab te vel ved Reformationen deres Betydning for vort Universitets Vedkommende; men sædvansmæssig vedligeholdtes dog gjennem lange T ider den ældre Regel, saa a t .de andet Steds erhvervede akademiske Værdigheder stilledes paa lige Trin med dem, vort eget Universitet havde meddelt. I denne Henseende er det tilstræ kkeligt a t henvise til Kgbrev 29. Jan. 1656 4). Deraf fremgaar, a t før dets Udstedelse de, der paa fremmede Steder havde erhvervet gradum doctoratus, endog havde præ tenderet Session og Gang over de *) Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen II. S. 2 1; 214. — 2) C. F. Rein­ hardt: Kommunitet og Regens S. 75 (om Don Antonio de Sandeval) og 89; 206—7, jfr. A. C. 15. Juni 1763. Læst Reskr.10. s. M. om, at den ungarske Student T. Oszwald, som studerer Teologi, ker endnu i to Aar maa nyde Kommunitet og Regens, jfr. Matriklen 21. Oktbr. 1760; Ansøgning med Konsists favorable Erklæring 31.0ktbr. 1760 i Kopibog. — 3) Reskr. 19. Maj 1758, jfr. A. C. 19. Apr. og 7 Juni s. A. Personen var Ernst Gottlieb Kettwig fra Wernigerode, som siden sit 3dje Aar bavde opboldt sig i Danmark. — Engelstoft: Annaler 1810 I. S. 198.