KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

i8 imm atrikulerede ved andre Universiteter (studiosi novitii), „thi med dem, som tilforn have stud eret anden Steds og der ere bievne immatrikulerede, er dets uden ingen D ifficultet“. Konsistoriums Udkast omfattede ligesom Reskr. 11. Maj 1743 fremmede Studenter ganske i A lm indelighed; men det senere Reskr. 11. Juni lud dog kun paa Studenter fra Fyrstendøm ­ merne og Grevskaberne, hvorfor Udlændinge næppe kunde nyde godt deraf. A t for disse Adgangen til at imm atrikuleres her, naar de først vare ind ­ skrevne ved et fremmed Universitet, ogsaa i den følgende T id stod aaben, godtgjør im idlertid Fdg. 22. M arts 1805 § 1 i S lu tning en ; men denne Fdg. viser tillig e, at man paa den T id var kommen bort fra den tid ­ ligere P rax is, at behandle de indfødte anderledes end de fremmede, i det Fdg.s Ord i lige Grad omfatte begge. Ved Bekgj. 1. J u li 1806 indførtes im idlertid igjen en Forskjel i Disfavør af dem, som vare for­ beredte til akademiske S tudier i Danmark og Norge, i det disse, naar de uden at bestaa examen artium vilde imm atrikuleres her ved Universitetet efter først a t være imm atrikulerede ved et fremmed, skulde godtgjøre, a t de havde studeret m indst 1 Aar ved dette, medens andre fremdeles kunde indskrives uden videre *). Selv i den gjældende Ret bestaar der følgelig endnu en Adskillelse, som fortrinsvis vil komme de fremmede til gode, medens Adgangen til Universitetet i øvrigt er lige for alle. Adgangen til a t absolvere Examina her ved Universitetet har man i ældre Tid ogsaa været tilbøjelig til at gjøre lettere for Udlændinge end for Indlændinge. Den 6. J u li 1678 forhandledes saaledes i Konsistorium om en Student Hans Andersøn fra Haderslev, som i nogle Aar havde studeret i K iel og ved andre tyske Universiteter, men nu begjærede at stedes til teologisk Examen uden foregaaende examen philosophicum. Andragendet bevilgedes, „saasom Kongens Brev om Bakkalavr-Graden alene syntes at have sit egentlige Henseende til den indenlandske studerende Ungdom, som aarlig ankommer og deponerer ved A kadem iet“. I forelig­ gende Fald var der nu vel ikke Tale om nogen Udlænding; men det opstillede Ræsonnement m aatte dog gjælde for alle saadanne. Med udtrykke­ lig Paaberaabelse af det fornævnte Præcedens blev da ogsaa under 19. M arts 1681 meddelt en Holsatus, som havde deponeret til Kiel, samme Fritag else; men derefter synes Konsistorium at være kommen paa andre T ank er; th i den 11. Jun i 1681 konkluderes, a t derefter ingen, som ikke har deponeret her, foruden foregaaende examen philosophicum maa stedes til examen theologicum uden sær B evilling; men en saadan Bevilling meddeltes efter Omstændighederne ogsaa Indlændinge2), og for saa v id t J) Jfr. Skr. 1. Febr. 1834. — 2) A. C. 16. Decbr. 1876: Islandi kunne sine examine philosophico stedes til examen theologicum, da de i adskillige andre Maader ere privilegerede, og desuden saa mange beskikkes til Præster endog uden Examen; reservatis tamen f'ac. theol. juribus in aliis casibus, udi hvilke decanus cum tota facultate bar at disponere. Konsist. Anbefal. 20 Sept. 1749 paa en An­ søgning derom fra en Færing (Kopib. S. 11). Bevilling 8. Maj 1750 for Th. Ibsen Sckandorpk (Kop. B.).