KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

95 Foranstaltningen skulde være taget af ham 1). De paagjældende capita omfatte tretten Poster, som Statskollegium derpaa tog under Overvejelse. I Gehejme-Arkivet findes ligeledes et første Udkast til dets Betænkning, hvilket efter en almindelig Indledning deles i to Kolonner, den ene med Overskrift „Ercke Biscopens Opsat“, den anden med Overskrift „vores underdanigste Betænkende“. Den sidste er imidlertid ganske blank; i den første gjenfindes derimod de oprindelige 13 capita i udvidet Skik­ kelse med tilføjede Indstillinger. Disse gik hovedsagelig ud paa, at af fundatsen maatte udelukkes alt, hvad der i indeholdtes om Munke og Messer samt om Pavens og Bigens Raads Samtykke; at Professorerne maatte aflægge deres Ed for Hs. kgl. Maj. selv, og Eden gjøres ligesom af andre, hvem nogen Bestilling af Kongen ved denne hans absolute Arve- íegeiing maatte betros; at Titlen Inspectores agtedes bedre at stemme med den suveræne Arveregering end Conservatores, og at Retten til at forfatte statuta ikke længere skulde tilkomme Universitetet, men være forbeholdt Inspectores. Paa den anden Side indstilledes, om Kongen, dersom han agtede efterhaanden at sekularisere Kapitelsgodset (hvorved maa antages tænkt ogsaa paa den Universitetet tillagte Andel deraf), i andre Maader vilde skjænke det Vederlag derfor. Endelig henstilles Professorernes og deres Bønders Friheder, de „udlevede“ Præsters og Skolemestres Foisørgelse samt den fremtidige Udbetaling af stipendia regia til Kongens gode Behag. Den rette Kopi af dette Udkast blev efter en Paategning paa samme leveret Kansleren den 24. Novbr. 1664, men videre synes Sagen ikke at være fremmet. Hvad der navnlig taler for, at Ærkebisp Svane har været medvirkende ved de anførte Foranstaltninger, er den Omstændighed, at Kongen i andre Retninger ikke viste Professorerne nogen Ugunst, men tvært imod lod sin Naadessol skinne over Universitetet ved under 18. Febr. 1663-) at stadfæste dets Bønders Privilegium paa ikke at besværes mere end Ade­ lens samt Universitetets Beføjelse til selv at lægge dem i Lægd, hvortil sluttede sig en Bevilling 20. Juli 16632) for Rektor og Professorer til selv at maatte indkræve Matrikels-Kontributionen, ligesom endelig Uni­ versitetet ved Aab. Brev 12. Juli 1666 denne ene Gang friedes for Ros- tjeneste 2). Paa den andenSide kan imidlertid mærkes, at Kongen i For­ bud 23. Jan. 1666 a) erklærede Jagtretten paa Universitetets Gods for sig tilhørende Ved Bevill. 27. Jan. 1666 fik dernæst Universitetet Privile­ gium paa Trykning og Forlag af Skolebøger4) , og af den allerstørste økonomiske Betydning var endelig Bevill. 29. Juni 1667, der tillagde det Studnskatten af Fyn og Jylland, hvorhos et Kgbrev af samme Dato med

ikke 'mee-pt

le^ib!ls’ E l e g i e r , statutis etc. fornemmer jeg

« T L t e N L f E Æ r S %

Herre o g K „ „ |e l

Wgr"C— °)le| i i

l 1' A mis a ) bj. Reg.; jtr. Supplik 18. Apr. 1657 (Kopi B. fol. 92). i g

af