KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

5 cleligt skøntt allmyndeligt Collegium eller ocli hielpis paa føder tliet, som nu e r“ 4) ; og efter Universitetets Fornyelse finde vi det lejlighedsvis benævnt m ed samme Navn. Saaledes er navnlig „gamle Collegii R ente“ i Universitetets Regnskab et andet Udtryk for den fra det æ ldste Univer­ sitet hidrørende Ind tæ g t-). Særlig bruges derhos Ordet Kollegium som Betegnelse for U niversitetsgaarden3), i Særdeleshed Avditoriebygningerne, collegium vetus og novum 4), og de enkelte A vditorier5). Ikke saa sjæ ldent m øder man ogsaa U dtrykket Kollegii Gaarden6), som paa Latin gjengives ved area collegii7) og derfor i Almindelighed maa forstaas om Univer­ sitetets Grund eller Plads, i Særdeleshed den for Bygninger fri Plads, eller Gaardspladsen. Den menes aabenbart, naar det berettes, at Konsi­ storium holdes in area co lleg ii8) (universitatis), eller naar det bevilges, at „Kollegii den store Gaard maa oplægges og saaledes forhøjes, a t Vandet kan bekomme Fald og Udløb“. Denne Bevilling meddeles den 4. Oktbr. 1643°), og efter den T id mindes vi ikke at have set Udtrykket: Kollegii Gaarden brug t noget Steds. Det Spørgsmaal kan nu rejses, om Universitetets Benævnelse som Kollegium nærmest staar i Forbindelse med dette Ords Betydning som Fæ llesbolig for Studenter eller som Læreanstalt. For det første taler den Omstændighed, at Benævnelsen netop fremkommer paa den Tid, da Universitetet fornyedes, og Fundatsen af 1539 vedkjender sig unægtelig den Tanke, a t saa mange Studenter som mulig skulde have Adgang til at bo paa selve U n iv ersitete t10). Men paa den anden Side bruger dog Fundatsen selv in tet Steds Benævnelsen Kollegium, og heller ikke findes senere den Del af U niversitets-G aarden, der fra først af var bestem t til at huse S tudenter, benævnt saaledes. Naar man nemlig har m ent, at Ordene Kollegium og Kollegii Hus i Kongebrevene 20. Febr. og 7. Marts 1593 sam t 8. Marts 1600 n ) betegnede en Bygning, hvori Studenter skulde have B o lig 12), da beror dette paa en M isforstaaelse, der skriver sig fra de m indre korrekte Udtryk i Kongebrev 29. Ju li 15 94 13); th i Ordene i selve Kongebrevet 20. Febr 1593 vise k la rt og bestem t, at Studenterne skulde bo andet Steds paa S tud iig aard en , medens Kollegiehuset skulde benyttes til A vditorier14). Universitetets Benævnelse som Kollegium skyldes derfor vist nok en friere Brug af det sidstnævnte O rd, i Følge hvilken det omfatter enhver højere Læreanstalt, i hvilken Undervisningen o Kirkeli. Saml. I. S. 115 . — 2) Nye Danske Magasin III. 1. S. 69 og 81 jfr. S. 76. Rørdam 1Y. S. 142. — 3) Rørdam IY. S. 251. — 4) Engelstoft og Yerlauff: Kjøbenhavns Universitets Bygnings Historie S. 7, 9 Note a. 10 Note c; m. fl. — 5) A. C. 16. Maj og 3. Juni 1635: i det lidet Studenter collegio veteri under bibliotheca; A. C. 25. Juni og 23. Juli 1642: M. Zoega kan læse m veteri collegio som tilforn; Engelstoft og Yerlauff S. 16 og 17. —- 6) Rørdam IY. S. 54, 251, 395 m. fl. — 7) Rørdam IY. S. 184: juxta aream collegii. b) A. C. 18. Juli 1628, 13. og 25. Apr. 1629 m. fl. — 9) Jfr. A. C. s. D. — 10) Cragii Additam. III. p. 93—96. Engelstoft og Yerlauff S. 6. — u ) Rørdam IY. S. 394, 398, 471. — 12) Engelstoft og Yerlauff S. 11. — 13) Rørdam IY. S. 400. — 1J) Rørdam III. S. 153.