KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

167 erhvervede en saadan, der nødte Langebek til at gjøre ham Afbigt for nogle kritiske Anmærkninger til hans Kirkekistoriex); men for Resten søgte han samvittighedsfuldt og energisk at varetage sit Hverv, og, som sædvanligt, førtes Kampen mellem Professorerne og Tilsynet ogsaa denne Gang først og fremmest om Disputatserne. Profes­ sorernes Forsømmelighed med at holde dem fremkaldte det bekjendte Rskr. 16. Juli 1756, som er udarbejdet af Pontoppidan efter Befaling af Patronen, hvilket fremgaar af Udkastet, der findes i Kane.s Ark.2). Reskriptet er væsentlig en Efterligning af Kansler Sehesteds Brev, jfr. Fdts. 1732 § 3, blot med den Forandring, at de 20 Rdlr. ere forhøjede til 4 0 3), af hvilke dog Halvdelen fremdeles skulde gives som et præmium til en af alumnis collegiorum, som maatte befindes at have skrevet den allerbedste Disputation. At imidlertid dette Rskr. heller ikke har virket, som det skulde, godtgjøres bedst ved det efterfølgende Rskr. 18. Septbr. 17614), der stillede Professorerne frit for at udgive Afhandlinger i Stedet for at holde Disputatser. Men ved Siden deraf indeholdt det i §§ 3 og 4 Udtalelser og Paalæg, der ydede Professorerne en velkommen An­ ledning til at give den Stemning, som Rskr. af 1756 havde fremkaldt over lor Prokansleren, Luft. I en 13 Folio-Sider lang Memorial til Patronen af 6. Febr. 17625), hvilken Memorial helt igjennem er rettet imod „Forfatteren til den Forestilling, hvorefter det kgl. Reskr. er fu lg t,“ remonstrerede de paa det kraftigste imod Reskriptets formentlig urigtige Paastande og Insinuationer. Saaledes fremhævede Memorialen navnlig, at Professorerne offentlig læste 4 Gange ugentlig, medens der ved andre Universiteter kun læstes 2 Gange, og at de derhos til alle Tider holdt collegia privata, naar de blot kunde faa samlet Deltagere deri; at de havde holdt Fore­ læsninger hjemme, var ikke for deres egen Bekvemmeligheds Skyld, men fordi Avditorierne ikke kunde opvarmes, hvorfor de faa Tilhørere, som de havde paa leetiones publicæ, å l’ordinaire „forløb sig“, saa snart imod Juletid den strænge Kulde indfaldt, og for, saa vidt muligt, at holde paa dem, var det da, at de læste hjemme Det løjerlige Paafund, at to Pro­ fessorer paa én Gang skulde læse i Kommunitetets store Spisesal, frem- ) Engelstoft: Annaler 1806 II. S. 279—89. — 2) Udkastet dertil synes at være BrøvndeisMT 1 vdT * T> P.ontopPida1n> i hvert Fald hidrører det fra ham, i det Begyndelsen lyder: Da jeg nylig havde den Ære at opvarte Deres højgrev. Excell. For™tn^nipr ™ ° g V Udkast forevise Tabellen over dette Aars akademiske mnffS m? +’ bemærkning om Kongens Approbation paa cle enkelte Para- fr e m Z J atg?v i Ra,ndeTn med Patronens Haand. — 3) Af Udkastet til Kskr. hoTp v il i S r i“ on Poi 10J els,en navnlig var den, at Professorerne stode sig Akitvlllp A lf ,e u° Rdlr' Aend bekoste Disputatserne. Derhos ses af samme ikkp fUsnntpipripUn en, ’ Sj0m Høyer, regelmæssig indsendte Mulkten, naar de hlpvpn l ir nu f ’ ™<'dens andre slap baade forMulkter og Disputatser. Yar Mulkten • i f i Vll(le,d.e.r ®fter Tontoppidans Erklæring i de 24 Aar siden et f ° w 4000 RdIf ‘ ~ *> Jfr- Prom. 10. Avg. 1761, indeholdende et summarisk Udtog af det, som i min (P.s) Relation pro Anno 1761 er proponeret Rqlrv lvi rsietcts Forbedring. Dette Udtog danner i alt væsentligt Grundlaget for h S J R f temmelscr Kongens Approbation findes tilføjet i Randen med Patronens Haand. (Kanc.s Ark.). — 5) Orig. i Kanc.s Ark.