KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

1 3 0 in auditorio superiori'), samt til at immatrikuleres som studiosus matheseos uden at forstaa L atin2). Efter Aårhundredets Midte koncentrere Bevil­ lingerne sig mere og mere om Betingelserne for de akademiske Beneficiers Nydelse og de akademiske Graders Erhvervelse samt om Examensbestem- melserne, men indskrænkes dog for Embedsexaminers Vedkommende i en væsentlig Grad vedFundats 7. Maj 1788 Kap. II § 1 og Kap. IV § § 3 . 6. I Reden efterkom Professorerne i Tavshed den enevældige Herskeis Bud; men en enkelt Gang appellerede de dog med Held ad regem melius informandum3); og naar det syntes dem, at en Bevilling overskred de tilbørliges Grænse, vare de ogsaa rede til at remonstrere. En Votering fra Juni 1746 viser saaledes, at de ikke agtede stiltiende at finde^ sig i Bevillinger, hvorved nogen, der kun havde „illum“ eller en endnu ringeie _ Karakter til ex. philos., maatte blive stedt til Erhvervelse af Magister- Graden4); men den Gang blev det dog ved Forsættet, da ingen s ig Bevilling vides virkelig at være given. _ I økonomisk Henseende ytrede Kongens Virksomhed sig den, at lian baade før og efter 1788 lønnede en Del extraordinære Professorer, indtil Universitetet i 1814 overtog samtlige Læreres Lønning. Til de forskjellige med Universitetet forenede Anstalter, som botanisk Have og kirurgis c Akademi, har dernæst Kongens Kasse ydet aarlige Bidrag, der ved For­ eningen tilfaldt Universitetet og først bortfaldt i 1857. Extraordinæit er Kongen derhos kommen selve Universitetet til Hjælp ved forskje ige Lejligheder. Navnlig skjænkede han efter Branden 1728 betydelige Summer til Bygningernes og Professorresidensernes Gjenopførelse og bekostede ligeledes i 1778 for en stor Del Indretningen af den botaniske Have paa Charlottenborg, ligesom han ved enkelte Lejligheder gav mindre Summer baade til Observatoriet og til botanisk Have saa vel som til Biblioteket. . . I Styrelsen af Universitetets Økonomi tog Kongen indtil 183/ ingen Del undtagen ved Bevillinger til extraordinære Dispositioner, f. Ex. Frigivelse af vornede, Mageskifte af Bøndergaarde, Nedsættelse af de stipulerede Arvefæsteafgifter, Afhændelse af Professorresidenser m m. Th Bartholin beskikkedes ved Rskr. 16. Maj 1732*) til Universitetets Rentemester, og Holberg modtog ligeledes kongelig Beskikkelse som saadan, men med H. Stampe skete ingen af Delene; først efter 1836 er Kvæstor regelmæssig bleven beskikket af Kongen, og Instruxer forforskjellige at Kvæsturens Embedsmænd bievne approberede af ham. I Tiden efter 1849 foregaar navnlig den Forandring, at Udgiftsbe­ villinger, der tidligere meddeltes ved kgl. Resolution, nu gives af den finanslovgivende Myndighed, og at ogsaa i andre Forhold de kgl. Bevil­ linger blive forholdsvis sjældnere, medens Ministeriet bevilger i et tid ­ ligere ukjendt Omfang. Medens man saaledes i Selmers Aarbøger saa

i\ Bevill. 2. Juli 17 17 for stud. med. Andreas Høyer. - - 2) Rskr. 26. Decbr. 1758 (Kopi B.). — 3) Ovfr. S. 108. — 4) Kopi B. S. 523. J) Sj. Tegn.