KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

1 5 0 Henseende, men Johan Friis’s Forhold er oven for berørt, og Kristian Friis til Kragerup lod Universitetets Bønder ægte til Lindholm1), hvor­ hos han ogsaa synes at have næret en vis Tilbøjelighed til ved Lejlighed at ville mageskifte med Universitetet. I alt Fald berettes det i A. 0. 31. Decbr. 1629, at han lod forespørge, om M. Hans Jensens Bønder og­ saa vare under den Malediktion, exprimeret i Frederici II.s Fundats, om nogen dem bortskiftede, hvortil blev svaret: Ja. At han i Aaret 1624 virkelig kjøbte en Residens af Universitetet, som alt i Forvejen var be­ stemt til at afhændes, kan ikke med Føje bebrejdes ham 2) , men hor- handlingerne angaaende de smaa Grundstykker, som Kansleren i den An­ ledning ønskede at erhverve fra Kommunitetet, gjøre et lidet tiltalende Indtryk3). II. K a n s l e r e n s k o n t r o l e r en de V i r k s o m h e d omfattede i Følge Fundatsens oven for citerede Forskrift hele Universitetslovgiv­ ningen, og i Følge hans almindelige Stilling som Universitetets Øvrighed maatte den yderligere omfatte de akademiske Borgeres Forhold i det hele taget. Som enkelte Ytringer deraf kunne mærkes: 1) Tilsynet med Professorernes akademiske Virksomhed. I denne Henseende var særlig Kansler Sehested virksom. Ikke blot monerede han ved Lejlighed Professorerne om flittig at varetage deres Gjerning G, men foreskrev endog gjentagne Gange, at de ved hvert Rektorats Udløb skulde indlevere Fortegnelse over de Forelæsninger og Dispu­ tatser, som de havde holdt i Aarets L øb5). Forelæsningerne synes Professorerne i det hele taget at have passet ganske flittig; i alt hald finder man kun fremsat almindelige monita i saa Henseende; men for Overholdelsen af Bestemmelserne angaaende Disputatserne maatte Kans­ leren føre en vedvarende, ihærdig Kamp. Han gik saa vidt, at han ogsaa paalagde de pædagogiske Professorer at disputere6), men fordrede paa den anden Side kun, at hver Professor skulde disputere mindst to Gange om Aaret. Da dette Paalæg imidlertid ikke blev efterkommet, og gjentagne monita ikke frugtede7) , modtog Rektor og Professorer endelig den ’) A. C. 3. Juni 1635: Merløse Herreds Bønder skulle age hver et Læs Sten fra Kragerup til Lindholm, og Universitetets Bønder omlu’ing Roskilde skulle komme ind til Kjøbenhavn for hver at age et Læs Fliser til Lindholm. — 2) Jfr. herom i Afsnittet om Professorresidenserne. — 3) Engelstoft og Verlauff anf. St. — 4) A. C. 4. Septbr. 1640: Hans Mfce«s befalede, at Professores skulde efter Fundatsen baade disputere og læse flittigen. — 5) A. C. 28. Maj 1648; 5. Okthr. 1653 („leste paa leiszen“). — 6) A. C. 20. Novbr. 1646. — 7) A. C. 15. Apr. 1647: Rektor refererede, at han havde talt med Hr. Kansler, at det var Magnifici Can- cellarii Vilje og Befaling, at han skulde tilsige Professorerne, at enhver af dem skulde disputere to Gange om Aaret et quidem sæpius secundum fundationem og gjøre korte Theses og synderlig inferiores domm. professores, at de flittig skulde exercere Ungdommen i Disputation. 15. Decbr. s. A .: Rektor proponerede, at det var strænge og højvise Hr. Kanslers strænge og alvorlige Befaling, at Professores alle og enhver skulde flittelig tage vare paa deres lectiones, og enhver af dem skulde disputere to Gange om Aaret, og med mindre det skete, da skulde det snarest ske, at de skulle lade andre læse og disputere for sig og miste af deres Indkomst. 17. Juli 1650: Kektor lod Professoribus atter vide, at Hr. Kanslers alvorlige Be- gjæring og Vilje var, at de med første Lejlighed disputerede.