KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

174 Udfærdigelse, være sig et Reskript, et Kaldsbrev eller lign., skulde linde Sted, regelmæssig led : Denne Resolution meddeles det danske Kancelli, for at det videre fornødne der fra kan foranstaltes1). Yi forlade disse almindelige Betragtninger angaaende Forretnings­ formerne for at kaste et Blik paa de enkelte Patroners Virksomhed. Om Grev Thotts andet Pati’onat er intet videre at bemærke. Der­ imod liave vi oven for set, hvilken omfattende og betydningsfuld Del Schack-Rathlou tog i det vigtige Lovgivningsarbejde, der gjennemfertes under hans Patronat, nemlig Universitetsfundatsen; men i det admini­ strative Tilsyn tog han ikke nogen videre umiddelbar Del, i det han nærede samme Anskuelse, som J. L. Holstein i 1755 var naaet til: at der til dette Dj emed maatte haves et særligt Organ inden for Universitetet selv. I en egenhændig lang Betænkning af 21. April 1786 udviklede han udførlig, hvorfor han ansaa Beskikkelsen af en Prokansler e gremio universitatis, som kunde føre et stadigt, dagligt Tilsyn med samme, for en absolut Nødvendighed. De aarlig vexlende Rektorer kunde efter hans Mening ikke tilfredsstillende røgte dette Hverv, og Patronen selv var lige saa lidt i Stand dertil. „Jeg maa rent ud bekjende ikke at tro, at nogen Patronus academiæ, i hvem det end monne være, og langt mindre jeg selv, uden en saadan Medhjælper, helst i den Forfatning, hvori Tingene nu ere, kan stifte den Nytte her ved Universitetet, som Ds. Maj. aller- naadigst har forudsat“, o. s. v. Schack-Rathlou foreslog derfor i sin Betænkning, at en Prokansler maatte blive beskikket, og for den Eventualitet, at dette Forslag maatte bifaldes, vedlagde han tillige et egenhændigt Udkast til en Instrux for samme Embedsmand til allernaadigst Bedømmelse. Endelig nævnte han som den bekvemmeste Kandidat til Posten Hector Friederich Janson, Doctor tlieol. og Professor primarius, saa og kgl. Hofprædikant. Han var efter Schack-Rathlous Fremstilling en Mand i sine bedste Aar, af stor Lærdom og en vidt udbredt Kundskab, af en fortræffelig moralsk Karakter og af en heldig og utrættelig Arbejdsomhed, som derhos paa det nøjeste var kjendt med Universitetets Indretninger og hele Forfatning, hvorpaa han havde givet det bedste Bevis ved at forfatte Planen til Studeringernes bedre Indretning i de offentlige Skoler og ved Kjøbenhavns Universitet, som nu var overgivet en Kommission til Betænkning. Samtlige de anførte Forslag bifaldtes af Kancelliet, blot med Und­ tagelse af en enkelt § i Instruxen. I Efterligning af § 23 i Instr. for Pontoppidan indeholdt den ogsaa en § 17, hvorefter Prokansleren skulde lade besørge et foreløbigt Gjennemsyn af samtlige i Landet udkomne Skrifter, af hvilke derfor et indhæftet Exemplar skulde tilstilles ham, inden de offentlig falbodes. Kun undtoges Vers, som tryktes ved visse Lejligheder, saa som ved Giftermaal, Fødsler, Dødsfald o. s. v., i det de J) Jfr. f. Ex. kgl. Resol. 1. Juli 1796 om Jens Baggesens Ansættelse som Vice- provst; den skal sendes til det danske Kancelli for der Ira at forelægges Os til aller­ naadigst Konfirmation. Kgl. Resol. 12. Apr. 1799 om Ralibeks Afskedigelse, m. n.