KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

100 1703, der har haft en ikke ringe Betydning ved at udvide Reglen i det tidligere anførte Reskr. 24. Jan. 1699 derhen, at Beholdningen af Uni­ versitetets Landsbykirker ogsaa maatte anvendes til at betale Gjælden, som hvilede paa Fonden til Professorresidensernes Vedligeholdelse1). Dette Reskr. er ikke optaget i de trykte Samlinger2), hvilket er saa meget uheldigere, som der ellers findes saa faa Bestemmelser fra Frederik IV.s Tid, der ere Omtale værd. Enkelte Anordninger ere kun en Fortsættelse og Udfyldning af Kristian V.s Lovgivning3). Reskr. 7. Maj 1723 om, at der for Fremtiden ikke maatte udgives Exspektancebreve paa Professorater ved Universitetet saa lidt som paa flere andre Bestillinger, blev ikke i fjærneste Maade overholdt. I øvrigt indskrænke Bestemmelserne angaaende Professorerne sig til Reskr. 15. Marts 1717 angaaende de teologiske Pro­ fessorers Rang og Reskr. 28. Jan. 1718 angaaende samtlige Professorers Udøvelse af Censorhvervet. Af en vis Betydning for Studenterne var det Ligbærerprivilegium, som Kongen indrømmede dem ved Reskr. 4. Maj 1712 til Tak for deres Ligbæring i Pestens T id 4)- Adgangen til at blive Student indskrænkedes ved Kgbrev 17. Oktbr. 17125), som i Værne­ pligtens Interesse paabød, at ingen Bøndersønner over 17 til 18 Aar maatte antages i de latinske Skoler, og at de alt i Løbet af de sidste Aar over den Alder antagne skulde remitteres. I Henseende til de akademiske Grader erklærede Kongen endelig ved Reskr. 21. Febr. 17026), at han ikke længere vilde udgive Breve paa Doktorgrad eller kreere saakaldte Doctores bullati, hvilket Kongerne siden Suveræniteten havde gjort; men denne Bestemmelse blev heller ikke overholdt, i det slige Doctores fremdeles bleve kreerede, endog af Frederik IV. selv, i det han f. Ex. ud­ nævnte Grevinde Schinckels Skriftefader, Caspar W ilthagen7), til Doctor theol. og senere til Biskop over Viborg Stift. § 15- T r e d j e P e r i o d e . 1 7 3 2— 1 7 8 8 . K o n g K r i s t i a n VI. afbrød den Stilstand, der havde hersket i den akademiske Lovgivning under Frederik IV.s Regering ved en om­ fattende Virksomhed, som satte Frugt i et Indbegreb af Reformer. Der ) Kopi B .; jfr. Supplik 18. Decbr. 1700 (Kopi B. fol. 292). — 2) Det omtales lieller ikke hos Engelstoft og Verlauff S. 40—41. — 3) Rskr. 13. Apr. 1723 om, at secre- tarius umversitatis skal være notarius capituli. Rskr. 22. Novbr. 1727 om Skatte­ frihed for Klara Klosters Jorder; Rskr. 24. Decbr. 1723 om Indkrævningen af den norske Studiiskat; Rskr. 8. Marts 1727 om Almanak-Privilegiet. — 4) Se herom Reinhardt S. 168 flg. — 5) A. C. 20. Oktbr. s. A. — 6) Til bedre Forstaaelse af det korte Uddrag i Resknptsamlingen mærkes: Kgbrev 22. Oktbr. 170 1 til Dr. Henrik Bornemann om at foreslaa en belejlig Tid, til hvilken Bisperne Mag. Ludv. Stud i Kristiansand, Mag. B. Deicliman i Viborg og Mag. Kr. Mus i Ribe kunne komme hid for at tage Doktorgraden med de sædvanlige Ceremonier. Kgbr. 10. Decbr. 170 1 til samme om at indbyde bemeldte tre Bisper til medium Maji. — 7) Se For­ tegnelsen i Hundrups biografiske Efterretn. om Doctores ved Kjøbenhavns Univer­ sitet I. S. 91—10 3; II. S. 134.