KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

19 var Ligheden mellem indfødte og fremmede paa dette Punk t forholdsvis tid lig gjennem ført1). Den senere Adgang til at undgaa den filosofiske Prøve, som Fundats 7. Maj 1788 Kap. III. § 8 hjem lede, var ogsaa fælles for indfødte og fremmede; men derimod bestod fremdeles den væsent­ lige Forskjel, at de andet Steds immatrikulerede ikke for at stedes til Embedsexamen behøvede at underkaste sig examen artium her ved Univer­ sitetet, men kunde slippe med at underkaste sig den præliminære Prøve efter Fundats 7. Maj 1788 Kap. II § 2, jfr. Fdg. 22. Marts 1805 § 1 Slutn. I Følge denne Fdg. og den ældre Praxis, hvortil den henviser, m aatte samme Regelgjælde for indfødte og forfremmede, der vare imm atrikulerede andet S ted s; men den foran nævnte Bekgj. 1. Ju li 1806 gjorde den væsentlige Forandring heri, a t i Følge samme Personer, som i Danmark og Norge vare forberedte til akademiske Studier og derefter inskriberede ved et fremmed U n iv ersitet2), ikke m aatte adm itteres til Embedsexamen uden først at have bestaaet en examen artium . De Personer, paa hvilke Fdg.s Ord ikke vare anvendelige, altsaa ordentligvis de fremmede, m aatte derimod fremdeles have Adgang til at stedes til Embedsexamen efter en forudgaaende præliminær Prøve; men nu er enhver Forskjel paa dette Omraade fuldstændig hævet ved Bekgj. 20. Decbr. 1833, og for saa vidt der dispenseres fra denne Bestemmelses B u d 3), maa Dispensationen ogsaa lige saa vel kunne meddeles Indlændinge som Udlændinge. T il Besvarelsen af Spørgsmaalet om fremmedes Adgang til at promo­ vere foreligger in tet sæ rligt Materiale i den ældre T id 4). Men naar man erindrer, a t Promotioner vare baade til Æ re og til Fordel for Universitetet, hvorfor det juridiske Fakultets S tatu tter lod Bakkalavrerne sværge, at de ikke vilde erhverve de højere Grader andet Steds, og sam tlige graduerede, a t de ikke vilde erhverve Graderne paa ny ved et andet U n iv ersitet5), ligesom ogsaa stipendiarii regii afgav det edelige Løfte end ikke at ville tænke paa Gradernes Erhvervelse i U d land et6), saa kan man vist nok være overbevist om, a t Universitetet ikke har lag t unødvendige H indringer i Vejen for fremmedes Promotion. Tvært imod var det uden Tvivl Keglen, at enhver, der var bleven inskriberet, ogsaa kunde blive promoveret. I Overensstemmelse hermed indrømmede ogsaa Reskr. 30. og 31. Oktbr. 1663 de norske Studenter baade Adgang til Deposita og til Prom otion7), O Vi forbigaa lier foreløbig Studenterne fra Fyrstendømmerne og Grevskaberne, om hvilke senere vil blive talt. — 2) Jfr. § 2: nogen saaledes inskriberet. — 3) Jfr. f. Ex. Kgl. Resol. 2. Maj 1834. Selmer Aarbog 1847 S. 79 med Note; Linde: Medd. 1849—56 S. 226—29. — 4) Jfr. dog Kgbr. 28. April 1626: Efter som Cluverus paa Soer tilforn uden Riget skal liave disputeret offentlig pro gradu doctoratus, bar Prinsen (Regenten) bevilget, at han uden videre Disputats her maa doktorere, saafremt han det begjærer. A. C. 21. Febr. 1644: Paa spectabilis Dni Decani proposito anlangende den cand. pliil. fra Danzig, som her begjærer at tage Magist. Graden, om Professorer ikke vilde tillade saadant at maatte ske i Aar tempore extraordinario, blev svaret, at Resolution kan opsættes til plenius consistorium. — 5) Ser. A. D. VIII. S. 354. — 6) Kopibog 1623 p. 161, jfr. Rørdam IV. S. 465; 98. — 7) Jfr. ligeledes Fdg. 22. Marts 1805 i Slutn.