KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

Maaneders suspension a regentia P aa enkelte Steder ere dog Kildens Bestem­ melser bievne sammendragne, saa som i Art. 34, eller forkortede, hvilke For­ kortelser im idlertid ere foretagne paa en lidet tænksom Maade. Dette gjæ l- der saaledes om Art. 9., der regulerer Indkaldelserne til Universitetets Fo r­ samlinger. I dens K ilde findes en Bestemmelse om, at Bakkalavrer i et af de højere F aku lteter kunne repræsentere F aku ltetet, dog kun, naar de ere Doctores eller M agistri i et an d et; denne Bestemmelse er udeladt i Artiklen. Som Følge heraf burde im idlertid ogsaa A rtikel 13 være bleven om redi­ geret; men denne Følge har man ikke lag t Mærke til, og derfor tales der i A rtiklen om Fakultetsundergivne, som kunne repræsentere F aku ltetet, og saadanne, der ikke kunne det, hvilken Tale vilde være aldeles uforstaaelig, naar K ilden ikke gav Opløsningen paa Gaaden. I A rt. 15 er ligeledes K ildens Forskrift bleven sammendragen paa en saadan Maade, at den er bleven temm elig uforstaaelig. I nogle A rtikler er der end videre foretaget Forandringer, begrundede i Forskjellen mellem de kølnske og kjøbenhavnske Forhold. Saaledes taler A rtikkel 22 om Personer de familia domini nostri regis seren issim i, medens Kilderne have ex dominis de consilio. Betegnende er derhos den lille Bemærkning, som vore S tatu tter i Art. 27 have føjet til Bestemmelserne om K lædedragten og Forbuddet mod Vaaben- førsel: per hoc tamen præ latis et viris nobilibus nequaquam volumus præjudicare. Andre Uoverensstemmelser ere endelig mindre vel forklarlige og bero maaske paa Trykfejl, f. Ex. naar det i vore S tatu tter Art. 10 hedder, at Rektor ikke maa foranledige mange Møder, i Særdeleshed ikke om smaa T ing (super parvis factis), medens K ilden har: om egne T ing (super propriis fa c tis), hvorimod de Wienske S ta tu tte r ogsaa akcentuere Anliggendernes V igtighed (nisi super articulis notabilibus). En udførlig Oversigt over Statutternes Indhold er givet af Verlauff O, til hvilken vi nøjes med at henvise, i det vi kun tilføje et P ar smaa Op­ lysninger. Verlauff synes saaledes ikke at have forstaaet Meningen med U dtrykket: convocare universitatem per sacramentum , som forekommer i Art. 10, i det han har føjet et Spørgsmaalstegn til. Meningen deraf er utvivlsom t en Indkaldelse til Forsamlingen i den strængeste Form ved Paakaldelse af den Ed, vedkommende havde svoret2). D et er dernæst u rig tig t, naar Verlauff3) forstaar disputatio de quolibet om en D isputats over et selvvalgt Æ rane. U dtrykket betyder ligefrem en D isputats over hvad som helst. Saadanne D isputatser, ved hvilke en Person traad te frem og erklærede sig parat til at disputere med hvem som h elst om hvad som h e lst, spillede en stor Rolle ved de ældre U n iv ersiteter4). Endelig er den receptor facultatis, som Verlauff om taler i Noten S. 43, kun kommen med ved en Inkurie, da de almindelige Bestemmelser om

’ ) S. 41—54. — 2) Kinck: I. S. 84 Note 92, livor der nævnes en Række Ind­ kaldelses-Formularer: sub poena non contradicendi, sub poena trium, quatuor etc. grossorum, sub jnramento. — 3) S. 45. — 4) Jfr. Kinck: I. S. 75—7G og Statt, fac. art. ved Kølns Universitet hos Bianco: Anlagen S. 59.