KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

57 sæ tter derfor ogsaa, at Adgangen til akademiske beneficia i Alm indelighed staar aaben for ind fø d te1). Selvfølgelig gjaldt i øvrigt de alm indelige Betingelser for Adgangen til Stipendia ogsaa for Studenter fra H ertug ­ dømmerne. Navnlig maatte de saaledes til dette ø jem ed have bestaaet den filosofiske eller den i Stedet for samme trædende prælim inære Prøve, for saa vid t de ikke undtagelsesvis dispenseredes d e rfra2). 3) Ligesom Studenterne fra den danske Del af Hertugdømmet Slesvig fra gammel T id have søgt til Kjøbenhavns Universitet, saaledes have ogsaa Skolerne samme Steds fra dim itteret Studenter d e rtil3). A t man i ældre Tid tog imod Testimonia fra disse Skolers Rektorer, var ikke saa u nde rlig t, da man gjorde det samme ved Testimonia fra fremmede Steder, som Hamborg og L yb ek4) ; men selv i senere Tider, da de sta ts­ retlige Begreber vare klarede, og en virkelig retlig Grænse for Dimissions- friheden op stillet, erkjendtes det dog, at de slesvigske Skoler havde D im issionsret, saaledes at Eleverne kunde stedes til examen artium i Henhold til et Testimonium fra deres R e k to r5), og efter at examen artium var ophævet, tillagdes der ogsaa Modenhedsbeviser fra slesvigske Skoler samme Retsvirkning som dem, der vare erhvervede ved de kongerigske6). Samme Regel an erkjendtes senere i Henseende til de holstenske Sko ler7). 4) Den ved Kjøbenhavns Universitet absolverede teologiske Examen medførte dernæst i Følge Rskr. 6. Apr. 1739 og 24. Novbr. 1755 Ad­ gang til Ansættelse i Slesvig; og disse Bestemmelser stadfæstedes selv efter det Kielske Bienniums Indførelse ved Rskr. 30. Novbr. 1771 og 15. Sept. 1772 sam t Verfügung 9. Novbr. 18117) Senere gjennemførtes paa dette Punk t Gjensidighedsprincipet mellem Kongeriget og H ertug ­ dømmerne, saa a t den ved Kjøbenhavns Universitet erhvervede teologiske Examen medførte Adgang til Ansæ ttelse ikke blot i Slesvig, men ogsaa i H o lsten 8). 5) De i Hertugdømmerne examinerede juridiske Kandidater m aatte i Følge Kgl. Resol. 26. Avg. 1826 underkaste sig en Tentamen ved ') A. V. Scheel: Kjøbenhavns Universitets Kollegier og Stipendier S. 8 . — ) Resia’. 2. Avg. 1793. — 3) Matriklen 15. Apr. 1620: Petr. Eilhardi e schola Haders­ leb.; 1 . Septbr. 1621: Arnerus Nicol. Therstius e schola Arøchj; 5. Febr. 1629: Georgius Bonnix; Petr. Martini Flor e schola Flensburg, jfr. A. C. 17. Jan. 1629: Tvende scholastici Flensburg, som ikke have kunnet erholde testimonia fra Skolen, der er dissiperet af Fjenden, begjære at deponeres. De kunne admitteres, dersom Decanus in examine finder dem dygtige dertil. 12. Novbr. 16 32: Nie. Claudii Em- merløf e schola Flensburg.; 1 . Juni 1637: Nie. Petreus; Petr. Volfius e schola Hadersleb.; 7. Juni 1655: Petr. Martini; 16. Novbr. 1657: Petr. Bonnix; 21. Apr. 1662: Laur. Ewaldi e schola Flensburg; 23. Maj s. A.: Matth. Sassius, Asnio- Danus, e schola Hadersleb. m. fl. — *) Ovf. S. 16; Matr. 12. Juli 1623: Ancharus Anchanus, Hadersleb. e schola Lubecensi. — 6) U. D. Skr. 12 . Avg. 1834 med Note; Selmer: Akad. Tid. III. S 802. Skr. 27. Avg. 1839 Note; Selmer: Aarbog 1845 S. 31. — ®) Linde: Meddel. 1849—56 S. 224. — 7) Linde: Meddel. 1857—63 S. 55. — ) Slesv. Prov. Efterretn. I. S. 127, 130. — 9) Slesv. Prov. Efterretn. I. S. 129—32. Canc. Prom. 18. Maj 1793. Selmer: Aarbog 1842 S. 43. Linde: Meddel. 1849—56 S. 114—15.