KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

168 bød dernæst et yderst taknemmeligt Æmne for Kritikken. End videre fremhæves det, hvorledes Reskriptets Paastand om de lange og store Ferier var ugrundet, i det den virkelige Ferie hovedsagelig indskrænkede sig til Avgust Maaned, og hvorledes det var aldeles umuligt at afholde den Mængde Examina, der skulde afholdes ved Universitetet, naar ikke andre Dage end Onsdag og Lørdag maatte benyttes dertil. Endelig slutter Memorialen med en Begjæring om, at naar nogen Forestilling i Fremtiden maatte indlobe, i hvem den end maatte komme fra , samme da først maatte vorde Konsistorium kommuniceret“. Denne bestemte og i adskillige Punkter unægtelig velgrundede Opposition undlod ikke at gjøre sin Virkning. Pontoppidans med Navns Underskrift forsynede Svar paa Memorialen af 8. Febr. 1761x) er vel holdt i en overlegen, affejende Tone, men Reskripterne af 21. Apr. og 14. Maj 1762 indeholde dog betydningsfulde Lempelser af de paaankede Bestemmelser i Rskr. 16. Septbr. 1761. At dette Nederlag i en væsentlig Grad har svækket Prokanslerens S tilling, lader sig næppe betvivle. Hans Indflydelse var b rud t, og hans aktive Optræden slu ttet, skjønt han formelt vedblev at beklæde Stillingen indtil sin Død i Aaret 1764, medens hans Enke overlevede ham og vedblev at nyde hans Fribolig i Kommunitetet indtil Aar 18092). Til Oplysning om Pontoppidans Virken skal endnu tilføjes, at han tog Initiativet til Indførelse af Prissporgsmaal og var virksom for at skaffe Økonomien en fast Plads som Lærefag ved Universitetet *). I to Memorialer af 14. Febr. 1756 udviklede han dernæst en Plan til efter Wurtembergs Forbillede at klassificere Præsteembederne saaledes, at de bedre blandt dem skulde være forbeholdte Kandidater med en vis Karakter, og udtalte sig for at indrømme Lærere ved de latinske Skoler en Fortrinsret til P ræstekald4)- Endelig tog han ogsaa lejlighedsvis i Konsistorium Ordet for en Afhændelse af Universitetets Jordegods, hvis Administration kun var til Besvær og Hinder for den akademiske Virksomheds Fremme5); men Rektor og Professorer nøjedes med at erklære, at de vilde betænke sig. § 28 . P a t r o n a t e t . 1 7 1 8 — 1 7 7 0 . — Fortsættelse. Grev J. L. Holstein døde den 29. Jan. 17636), og ved Kgbr. 1. Febr. s. A. O Kanc.s Ark. — 2) Jfr. Baden: Journal V. S. 91—92; Selmer: Aarbog 1833 S. 120. — 3) Jfr. S. 107 og Rskr. 18. Septbr. 176 1 § 4; Indstil! 10. Avg. 1761 al Pontoppidan (Kanc.s Ark.). — 4) Nyerup: Annaler S. 324 flg. 5) A. C. 14. Marts 1759: Rektor proponerede, hvad der skulde resolveres paa de mange Begjærmger om Erhvervelse af Universitetets Jordegods i Henhold til Fdg. 29. Decbr. 1758. Procancellarius oplæste sin skriftlige Betænkning i denne Sag, hvorved han giver til Kjende, at han mener, vi have fri Hænder at overlade, hvad Gods af os er begjært. uagtet det er klavsuleret under Forbandelsen, og at vi ikke havde Skade, men hellere Nytte og Fordel af samme Afhændelser, da vi faa vore sædvanlige Indkomster af Godset uden at hazardere noget og tillige vinde den Tid, som efter hans Mening nu maa spildes paa Godsets Administration. Rektor og Professores ville betænke sig. — B) I Følge A. C. 9. Febr. 1763 havde han i sit Testament