KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

23 Læreæmne skyldes vel nærmest Hensynet til K irkesangen; men Fundatsen, som her aabenbart taler med Bugenhagens R u st, undlader dog heller ikke i øvrigt efter Luthers Forbillede at prise Musik og Sang. T ittelen scholæ rector og lector musices findes endnu i Kongebrev 22. Avg. 1661 tillag t Jü rg en E y lersen1); men Forelæsningerne over Musik vare vist nok alt bortfaldne længe forinden. I Lektionskatalogen for Aaret 1618 findes endnu en slig Forelæsning anm eldt; men i de følgende Lektionskataloger er det ikke mere T ilfæ ldet, og i Udkastet til Universitets-Fundatsen af 1 6 91 2) saa vel som i Fundatsen af 1732 er Musiklæreren ganske forsvunden. Ved Forelæsningernes Bortfalden ophørte dog Rektor scholæ ikke ganske at glæde Universitetet med sin Kunst. E fter den bitre Fejde om Besæ ttelsesretten til Taarnby Degnekald, hvorom neden for, sluttedes tvæ rt imod 1661 et Forlig mellem Universitetet og Rektor scholæ, hvorved han-lovede for sig og sine Efterkommere at lade betjene Professoribus og deres efterladte Enker, saa som h id til har været Brug, med Musik og Sang, i Glæde og Sorg, for dem, deres Børn og Folk af deres egne Huse uden nogen Betaling. Det sidste blev dog ikke Tilfældet, i det Skolen ved alle Universitetsfester modtog sit Honorar for Vokal-Musikken 3), som derhos i A lmindelighed lededes ikke af Rektor, men af Kantor. Denne Musikopvartning bortfaldt ogsaa i Følge Fdg. 22. Marts 1805 § 8, men heller ikke derved bortfaldt den Løn, der var tilla g t Rektor scholæ som lector musices, hvilken i Følge Fundatsen 1539 var 20 R d lr., som i Regnskabet for Aar 1575—76 uden nogen paaviselig Hjemmel ere for­ højede til 30; dem vedblev Universitetet at yde først til Rektor og derefter til Skolen, indtil Forpligtelsen dertil afløstes ved Finanslov 1870—7 1 4). Universitetet er dernæst i Følge Fundatsens Ordlyd en Skole for s a m t l i g e Videnskaber. Som Følge heraf er det fundatsmæssig anlagt paa at optage hele det til enhver Tid existerende Indbegreb af Viden­ skaber i sig. Det ligger im idlertid i Forholdets Natur, at dette Formaal kun kan realiseres i Overensstemmelse med Videnskabens T ilstand til enhver Tid, og den er ikke uforanderlig; tvæ rt imod er den i Aarhundre- dernes Løb voxet langt ud over, hvad den var i 1479. Skal Universitetet vedvarende fyldestgjøre sin almindelige Bestemmelse, maa derfor til sine T ider en Optagelse af ny Videnskaber finde Sted, og denne Optagelse vil da ikke kunne betragtes som en Udvidelse, men kun som en Gjennem- førelse af dets oprindelige, fundatsmæssige Formaal i Overensstemmelse med de vexlende Tiders Krav. Som Rækken af Fundatserne fra 1539 til 1788 udviser, har vort Universitet dog gjennem Aarhundreder været 1634 over Anders Heggelund, Prof. musices et rectorem scliolæ (Kopibog). — 2) Jfr. derom nedenf. i første Afsnit.— 3) Jfr. Univ.s Regnskaber og Danske Saml. IV. S- 178— 80 . A. C. 30. Juni 1779: Kantor Buchs Regning paa 53 Rdlr. for Jubi­ læums Musikken er approberet; A. C. 14. Maj 1783; m. ti. — 4) Jfr. Anm. til Finansloven, Tillæg A. til Rigsdagstid. S. 549.