KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

111 juridisk Examen; Reskr. 14. Jan. 1785 traf Bestemmelse om Almanak­ pengenes Anvendelse til det astronomiske Studiums Fremme, og to Rskr. 19. Apr. 1788 normerede den botaniske Haves økonomiske og admini­ strative Forbold. Endelig og i Særdeleshed ophævede Rskr. 3. Decbr. 1784 Kvæstoratet, i Stedet for hvilket der ansattes en Fuldmægtig ved Kvæsturen under Tilsyn af inspectores quæsturæ, en Reform, til hvilken den senere Prokansler Janson havde taget Initiativet; men hovedsagelig er det her omhandlede Tidsrum dog opfyldt af Forarbejderne til den ny Fundats, i hvilke Janson ligeledes havde en væsentlig Andel I Aaret 1785 indgav nemlig daværende Prof. og Dr. theol. Hector Friedrich Janson1) til Hs. kgl. Højhed Kronprinsen et „Udkast til en Plan, betræffende Studeringernes Indretning i de offentlige Skoler og ved Kjøbenhavns Universitet“. Udkastet, hvis Original findes i Hs. Maj. Kon­ gens Haandbibliotek, indledes med et kort Forord, hvoraf ses, at det er forfattet »efter Befaling«, og er inddelt i tre Afsnit: I. Om Videnska­ berne i Almindelighed, II. Om de offentlige latinske eller lærde Skoler, III. Om Studeringernes Indretning ved Kjøbenhavns Universitet. Kron­ prinsen har formodentlig sendt Udkastet til Kancelliet, i hvis Arkiv fin­ des Afskrifter af sammes tredje Del tillige med den neden for omtalte Kommissions Betænkning. Under 26. Avg. 1785 sendte Kancelliet Ud­ kastet videre til Patronens, Grev Thotts, Erklæring, som bemærkede, at hans svagelige Helbred ikke tillod ham at give en udførlig Betænkning derom, men „som derudi dog kunde være adskilligt godt“, formente han, at samme kunde tages i nøjere Overvejelse af en Kommission, hvori maaske kunde indtræde en Professor af hvert Fakultet. Denne sidste Bemærkning er dog ikke taget til Følge i Kancelliets Indstilling, hvorpaa under 31. Avg. s. A. faldt den kgl. Resolution: „Det er Vores allernaadigste Vilje, at Gehh. Raadd. Luxdorph2) og Carstens3), Kammerherre Suhm, Konff. Raadd. Nielsen4) og Erichsen5) q i , ) Han cr født 2 . Oktbr. 1737 i Golzawarden i Grevskabet Oldenborg, blev blotspræst 1 1. Apr 1766, anden tysk Hofprædikant 16. Juli 1772, Prof. theol. 11. Maj 1774, Prokansler 9. Juni 1786, Biskop i Aarhus Stift 23. Juni 1789: udgav etter Kronprinsens Befaling en Beskrivelse over Universitetets Midler og Indtægter oWh . J 1 1 1 } lUrm Euxdorph, deputeret i Kancelliet, Formand i Viden­ skabernes Selskab; jfr. Molbech: Vdsk. Selsk.s Hist. S. 269 - 7 1 . — 3) Adolf Gotth Carstens, født i Kjøbenhavn 31. Marts 1713, men Søn af en Tysker og uddannet ved tyske Universiteter, var fra 177 1 Oversekretær, fra 1780 Direktør i det tyske Kancelli ■ Tfr n^ STv/r ptJ+en S0Tin, U-lem af Videnskabernes Selskab og Evalds Protektor! w A 1 Petie 7 inn: L ltt Hlf 7* 2- S- 2 71“ 72- - 4) Georg Nielsen, født i Nord- g o. Apr. 1710, men tysk i sin Dannelse; Informator for Kristian VII. som Kronpnns Bibliotekar ved Kongens private Bibliotek, Medlem af Selskabet for de S ? T 7 ø I Qn+ aabf i jf^ Badfin.: JoT 'nal V- S‘ 94~ 95- - *) John Erichsen, Islænder, ødt'17 2 8 , Student fia Trondhjem 1748, Prof. juris i Sorø (1759 -71), deputeret a fo J f 1L 1773) Rentekamret (9. Decbr. 1776.-, Bibliotekar det kgl Bibliotek (18. Apr. 1781), Medlem af den Arna-Magnæanske Kommission, Udgiver at Jon Arnesens Indledning til islandsk Rettergang (1762), af Kongespeilet samt af Arna-Magnæanske Udgaver af Sagaer; Forfatter af en Levnedsbeskrivelse v 1 J æiw,. f' R- Petersens Litt.-IIist.; Nyerup og Kraft: Litt.-Lex. samt Verlauff: Efterretn. om det kgl. Bibliotek.