KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

u t>

Vilje med Indkvarteringen *), hvorpaa Hr. Kansler spurgte, hvo det havde sagt; D. Brochmannus svarede, at M. Wolff Bhumannus havde refereret sig at skulle have hort det af Kristoffer Ulfeldt, hvorpaa Hr. Kansler sagde sig ej at have hert noget derom enten hos Hs. Maj. eller udi Raadstuen, og dersom der skulde komme nogen og vilde traducere Uni­ versitetet i saa Maade, lovede Hr. Kansler at ville gaa imellem Univer­ sitetet og Sagen og forsvare Professorerne hos Hs. Maj. Som U n i v e r s i t e t e t s s p e c i e l l e T ils y n s m a n d e l l e r K a n s l e r i e g e n t l i g F o r s t a n d h a r h a n d e r n æ s t a t p a a s e , a t U n i v e r ­ s i t e t e t p a a b e h ø r i g M a a d e v i r k e r t i l s i t f u n d a t s m æ s s i g e F o rm a a l s F rem m e , og a t n a v n l i g P r o f e s s o r e r n e h o ld e s ig de fo r d em g i v n e B e s t e m m e l s e r e f t e r r e t t e l i g e , s am t e v e n ­ t u e l t , n a a r M a n g l e r f in d e s i s a a H e n s e e n d e , a t d r a g e Om­ s o r g f o r a t f a a dem a f h ju lp n e . I Kraft heraf udfoldede Kansleren en omfattende Virksomhed, som var a) n o rm e r e n d e (regulerende), for saa vidt som den gik ud paa at træffe almindelige eller specielle Bestemmelser i Henseende til Universi­ tetsanliggender; b) kon t r o l e r e n d e , for saa vidt som Kansleren førte Tilsyn med de gjældende Bestemmelsers Efterlevelse; c) r e f o rm e r e n d e , for saa vidt som hans Virksomhed var rettet paa Tilvejebringelsen af en ny akademisk Lovgivning. Den normerende Virksomhed kunde atter være 1) a n o r d n e n d e , naar Kansleren paa egen Haand traf Bestem­ melser om akademiske Anliggender, hvortil han enten var embedsmæssig beføjet, eller som Professorerne i alt Fald godvillig efterkom; 2) r e s o l ­ v e r e n d e , naar Professorerne indstillede en tvivlsom Sag til Kanslerens Af- gjørelse; 3) a p p r o b e r e n d e eller k o n f i r m e r e n d e , naar han godkjendte en af Konsistorium fattet Beslutning i et vist Anliggende. De neden for anførte Uddrag ville frembyde Exempler paa samtlige tre Former for Kanslerens Beslutninger; men da Sagens Omstændigheder paa de fleste Steder ikke ere refererede saaledes, at man deraf med Sikkerhed kan skjønne, hvilken Karakter Afgjørelsen i hvert enkelt Tilfælde har haft, driste vi os ikke til at lægge bemeldte Inddeling til Grund for Frem­ stillingen, men nøjes med at give en Oversigt over de forskjellige For­ hold, ved hvis Ordning- Kanslerens Vilje i den ene eller anden Form gjorde sig gjældende, i det vi kun forudskikke den Bemærkning, at der ikke fandtes nogen almindelig, fast Grænse mellem de Anliggender, i hvilke Kansleren selv resolverede, og dem, i hvilke han erhvervede kgl. Resolution. Exempelvis kan saaledes fremhæves, at Bestemmelse om Fore­ læsningernes Udsættelse paa Grund af herskende Farsot snart blev truffen af Kongen3), snart med Kanslerens Samtykke3). I. K a n s l e r e n s n o rm e r e n d e M y n d ig h e d omfatter navnlig: 1) F o r e læ s n i n g s - , D i s p u t a t s - og E x a m e n s v æ s e n e t m. m. A. C. 27. Apr. 1603: Dni magnifici Cancellarii voluntas et mandatum fuit, referente magnifico Rectore, ut publico programmate annuæ profes- ‘) Jfr. S. 143. — 2) Rørdam IY. S. 318, 392, 692. — 2) Rørdam IY. S. 506, jfr. nedenf. S. 146 19