KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

9 ved studium generale forstod det samme som ved schola universalis. Det godtgjøres noksom ved de pavelige Buller fra 1363 og 1422, som avtorisere et studium generale i et enkelt F a k u lte t1), og ved selve Martin V.s Bulle af 1419 til Æ rkebispen i Lund, ved hvilken han avtoriserer Oprettelsen af et generale studium in qualibet facultate licita præterquam theologiæ2). D et Hele, til hvilket Ordet generale hentyder, er derfor ikke et ideelt, men et m aterielt, nemlig et vist Territorium . Dette stemmer ogsaa ganske med den Betydning, der i andre analoge Forhold tillægges Ordet. Saaledes er General-Koncilium3) et saadant, der repræsenterer hele Kirkesamfundet i Modsætning til dettes enkelte Provinser. General- S tæ nd erne4) er en Betegnelse for R igets i Modsætning til Provinsernes Stænder, et General-Hospital er det samme som et R ig s-5) i Modsætning til et S tifts-Hospital; en General-Skole er en Skole for et helt D istrik t6) o. s. v. Det danske Ord, som svarer til generalis, er „alm indelig“, der ogsaa har en med det anførte stemmende Bemærkelse. Naar saaledes Recessen 1533 7) taler om en almindelig Skole og Universitet, da forklares Meningen deraf nærmere ved T ilføjelsen: hvorudi bekvemme Personer a f a l l e S t i f t e r kunde læres og opdrages; og Meningen med det „almindelige Kollegium“ i Udkastet til Kirkeordinansen belyses noksom ved Tilføjelsen „her udi R ig e t“ 8). Vor Frue Skole i Kjøbenhavn benævnes gjentagne Gange den almindelige, fordi den var hele Byens, ikke de enkelte Sognes Skole9) o. s. v. Det Hele, der betegnes ved Ordet generale, vil, som de anførte Exempler vise, variere efter Hensynet til den Forbindelse, hvori Ordet forekommer. E fter Omstændighederne kan det være en By, en Provins et Land, et Kirkesamfund osv. Men naar Paven bruger Ordet, i det han erklærer en A n stalt for et studium generale, da er Meningen, i Analogi med, naar han udskriver et concilium generale, utvivlsomt den, at ved­ kommende A nstalt frit kan søges ikke blot fra det enkelte Stift eller den enkelte Provins, men fra hele P a v e rig et10). De kirkelige Myndigheder i S tiftet eller Provinsen, hvor vedkommende A nstalt er beliggende, kunne følgelig ikke forbyde uden for boende at søge den, og lige saa lid t kunne Chr. III. Historie I. S. 547, jfr. 623. — 4) A. C. 21. Juni 1645: General Stændernes Møde. — 5) Kgbrev 27. Marts 1627 (Sj. Tegn.): Cancelleren och Statholderen anlangendis itt general hospitall. Chr. IY. W. S. G. T. Wij hede eder och Naadigtt- wille, Att I skulle tale med Bisperne udj neydenn, Om mand icke kunde an Aarde E t hospital], paa et Welbeleyligt steed mit udj Rigett, huortheden Aid indkombstenn aff de Andre kunde henwendis, och sammestedtz ordinere alle hospitalls lemmer de som udj Riget fantis, deris Vnderholding Och Qvartier Ynder en forstander Och inspectore, med Andre nødvendige Wartelse — 6) A. C. 16. Avg. 1636: Ao. 1634 skal Jacobus Engelbertus Stralsundiensis være kaldet Heidam in Ditmarsia aperire scholam generalem pro universa provincia. — 7) Rosenvinge: Recesser og Ordinanser S. 149. — 8) Oven for S. 5. — 9) Rørdam: IY.S. 136; 212. 10) Thurot S. 11 Note og S. 126, hvor der gjøres opmærksom paa den analoge Adskillelse mellem studia generalia og particularia inden for Dominikaner-Ordenens Læreanstalter, 2

4) Savigny: III. S. 414. — 2) Pontoppidan: Annales II. S. 524. — 3) Krag: