KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

47

den navnlig ogsaa som Disponent over de M idler, der tidligere havde ligg et under K irkens Styrelse. Begrebet kirkelige M idler i den ældre b etyd ­ ning af M idler, hvorover Kirken som saadan raadede, eller, som man i Almindelighed udtrykker d e t, hvortil Kirken havde Ejendomsret, bort­ faldt selvfølgelig ved selve Kirkens Bortfalden som selvstændigt retlig t Samfund. Udtrykket kunde frem tidig kun bruges i Betydning af Midler, der vare henlagte til de religiøse Formaals Fremme, og det var da over­ ladt Statens eget fornuftige Skjøn. hvor vidt denne Bestemmelse frem­ deles skulde vedblive. Den vedblev vel navnlig for de til Kirker og Præ stekald henlagte M idlers Vedkommende, i det Staten i det højeste brugte Overskuddet ud over, hvad Kirken selv behøvede, i andet Øjemed; men der­ imod stillede Forholdet sig anderledes med Hensyn til Bispedømmers, Kapit­ lers og K lostres Indtægter, af hvilke en Del kom Universitetet til gode. N aar vi sige, at dette ved Reformationen blev en Statsanstalt, er Meningen hermed dog ikke, a t Styrelsesformen strax blev en Statsstyrelse i stræng Forstand. I Overensstemmelse med den fra først af overleverede Ordning a f Universitetets Forhold har Staten gjennem lange Tider i meget vidt Omfang anerkjendt dettes Selvstyrelsesret, som i Særdeleshed viste sig i: 1) Den politiske Repræsentation med Deltagelse i Kongevalg og Kongehyldinger sam t Skattebevillingsret ind til 1660; efter dens Ophør vedblev endnu Universitetets politiske Jurisdiktion indtil 1771. 2) Den akademiske Selvlovgivning, indeholdende en Beføjelse til Affattelse af Vedtægter angaaende Universitetets indre Anliggender1)- Navnlig ordnedes Professorernes økonomiske Forhold imellem dem selv indbyrdes saa vel som til Universitetet ved en Række Vedtægter, hvis Affattelse i Særdeleshed falder inden Slutningen af det 17de Aarhundrede. 3) Den akademiske Selvforvaltning, omfattende Universitetet baade som Læ reanstalt og som Stiftelse. I førstnævnte Henseende mærkes navnlig, a t Kaldelsen af ny Lærere for de ordinære Pladsers Vedkommende formelt udgik fra Universitetet selv. Kongelig Bestalling erholdt de normerede Lærere først i Tiden efter 1660, ligesom de ogsaa først i Aaret 1664 begyndte at aflægge Ed til Kongen i Stedet for til Univer­ sitetet. Derefter varer det endnu en rum Tid indtil hen imod Aarhun- dredets Midte, inden Bestallingerne regelmæssig udfærdigedes i sædvanlig Embedsstil med Tilføjelse af K lausulen: Thi skal han være Os som sin rette suveræne Arvekonge tro og lydig m. m. 1 Konsekvens heraf henregnedes Professorerne endnu efter Enevældens Indførelse ikke til de „kongelige B etjen te“ og nød ikke Privilegier som saadanne; først, ved Aab. Brev 18. Febr. 1679 indrangeredes Konsistoriales og ved senere Rangfdgr. ogsaa de andre Professorer iblandt dem. I sidstnævnte Hen­ seende mæ rkes, at Universitetets Formue selv efter 1660 vedblev at styres af Konsistorium under et gjennem Aarhundreder meget laxt Stats­

l) -Tfr. Cragii Aclditam. III. p. 126—36.