KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

94

Hvilke senere Anstrængelser Regeringen maatte luive gjort, vides ikke; men i alt Fald bleve de jo frugtesløse1). Hermed forlade vi Lovgivningen i det stænderske Monarkis Tid og gaa over til Enevoldslovgivningen. § 14. A n d e n P e r io d e . 1 5 3 9 — 1732 . — Fortsættelse. Endnu ved Kgbrev. 14. Juli 1658 vare Universitetets Privilegier bievne stadfæstede med Tilsagn om, at de Ofre, som Universitetet frivillig havde bragt i den sidste Krig, ikke skulde regnes dets Professorer eller supposita til Præjudice, være sig i Krig eller i Fred; men efter Arve- regeringens Indførelse gik det ikke paa samme Maade. Den 17. Oktbr. 1660 indgaves vel ogsaa en Supplik fra „Eders Majestæts kongelige Universitet“ om at faa stadfæstet de Immuniteter og Friheder, som vare fornødne til Universitetets og Studeringernes Forfremmelse og brugelige over hele den kristne Verden, hvilke derhos paa ingen Maade stred mod Arverigets Rettighed eller en suveræn kristen Konges Ret, efterdi andre Universi­ teter nød de samme under suveræne kristne Konger i Frankrig, Spanien og England samt andre Arveriger2). Men dette Andragende blev ikke bønhørt. Tvært imod maatte Universitetet døje den Ydmygelse, at Rek­ tor med en af hvert Fakultet blev beordret op paa Slottet den 12. Juli 1661 Kl. 4 i den grønne Sal for at overvære Privilegiernes Udlevering til de andre Stænder, medens de selv maatte gaa tomhændede b o rt3). Denne Behandling kan vel til Nød forklares af den adelsvenlige Holdning, Universitetets deputerede indtog paa Rigsdagen 1660; men vi kunne dog ikke værge os mod den Tro, at Ærkebisp Svane har benyttet samme Lejlig­ hed til at tage Hævn over sine Modstandere i Konsistorium; og vi for­ mode ligeledes, at det er ham, der har udvirket Ordren af 1. Oktbr. 16644) til Statskollegiet om med det forderligste at tage alle Universitetets fundationes, leges, constitutiones og statuta samt før den absolute Rege­ rings Indførelse meddelte Benaadninger og Privilegier for sig, flittig gjennemse dem og observere, hvis deri kunde være i Strid med „vor itzige Arveregering og Suverænitet6) “. Ikke blot udgik den nemlig paa en Tid, da Ærkebispen førte en af sine mange Fejder med Konsistorium6), men i Forbindelse med samme modtog ogsaa Statskollegium en anden Befaling, nemlig til at gjøre Indstilling angaaende nogle visse capita, som Ærkebispen havde opsat derom til nærmere Betænkende7). Imidlertid maa vi dog tilføje, at Maaden, hvorpaa Indledningen til denne Ærkebispens Opsats, som findes i Geh. Ark., er affattet, taler imod, at Initiativet til ’ ) Jfr. N. hist. Tidsskr. YI. S. 537—38. — 2j Orig. i Geh. Ark.; oven f. S. 36. — 3) A. C. 12. Juli 1661. — 4) Sj. T. — 5) Ordre s. D. til Rektor og Professores (Sj. T.). — 6) Jfr. nedenf. i §’en om Rektor. — 7) Udkast til Statskollegiets Betænkning i Geh. Ark.