KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

53 H ertugdømm erne eller „Fyrstendømmerne og Grevskaberne41, som' det I A lm indelighed hedder i de ældre T iders Sprogbrug. Kristian I I ls UStaidse i den latinske K irkeordinans kunde ganske v ist synes a t vidne om, at diet var hans Tanke at grunde e t virkeligt Bigsuniversitet *); men. %«»«■» Kirkeordinansen ikke blev nogen Kigslov, saaledes blev Universitetet heller ikke noget R igsinstitut. Der er saaledes aldrig- fra J& a& agfømm am blevet krævet noget B idrag til Universitetets Grundlæggelse eller Vedligeholdelse; men det har fra et finansielt Synspunkt vedblivende været en særlig kongerigsk In stitu tion -). Heller ikke har der nogen Sinde været paalagt Hertugdømmernes Studenter en Forpligtelse til at søge K jøbenhavns Universitet uden i alt Fald alternativt med Kels ag med Sorø Akadem i3). I K ristian IV.s og Frederik IV s Tid drøftedesPlaner til Anlæg af et eget Universitet for Hertugdømmerne 4), men de Planer Mere ikke til noget, og lige saa lid t fremmedes Grev Zinzendorfs Forslag’ til Kong K ristian VI. om Anlægget af et Universitet i Slesvig; men i Stedet for indrettedes kun et Gymnasium i Altøna5). I T raktaten med Rusland 21. Maj (1. Juni) 1773, hvorved Konge« erhvervede den gottorpske Andel a f Holsten, forpligtede han sig derimod til at konservere det i A aret 1665 a f Hertug K ristian Albrecht stiftede Universitet i E d el6), hvis Underhold derefter paalagdes Slesvig- og M iste! i Forening, hvilket Fællesskab opretholdtes ved Kdgj. 28. Jan. 1852. I Henhold til en hemmelig Artikel i den foreløbige Traktat med Biistml u/22 Apr. 1767 blev der dernæst ved Fdg. 1. Fehf. 1768 for begge Her­ tugdømmers Vedkommende indført et Kielsk Bienninm,, og såjeart doMK hemmelige A rtikel ikke optoges i den endelige Traktat af 1773,, Hev dog B ienniet indskærpet ved Reskr. 21. Septbr. 1774, indtil det ojikwidis for Hertugdømmet Slesvig ved Bkgj. 21. Novbr. 1850. Ved Siden deraf bestod im idlertid et Indbegreb af særlige Regler- angaaenåe Adgangen fra Hertugdømmerne til Kjøbenhavns Universitet, og dette har i visse Ret­ ninger hævdet sin Betydning som Rigsuniversitet ogsaa i Itøhoåd til de#« og i Særdeleshed til Slesvig. 1) Om Frekvensen i det ældste Universitets Tid foreligge ingen Op­ lysninger; men lige siden Kristian III.s Tid have S tad én ier fra é m å i s t nævnte Provins, navnlig fra den ren t danske Del deraf,, liå h if iå lilit Strækningen fra Angel og nord paa, søgt til Kjøbenhavns Viiifontitaft TX En nøjagtig Opgivelse af Antallet er ikke mulig, da TTananMøll ældste Matrikkel er tabt, og i den næste, som, begynder at®i A a n i Mil,, ') Cragii Adclit. I. S. 86. — *) Grdlovsbest. 29, A m 1815 § i- — *) Naar i Reskr. 24. Novbr. 1755 tales om „die verordncten awei Jatnv aa Uaawt»1IMxvflS sität in Copenhagen“, da sigtede« derved kun til det i D, l . i‘ -20- § paUwlte almindelige Biennium. Pette er raisforstaaet i Slesv. Rrw EÄwetJUt.. I . V 3) Jfr. to Aktstykker om Oprettelsen af et l'niversitet i wvddfft» V T. A. Regenburg i Danske Saml. III. S. 19;>, itøjw : Leben IV iedw l IV. Hl S. 224. — 5) J. Møller: Mnemosyne XV. S. 187—92. — *) Allen; Qe&tafa -V t - Sprache im Herzogthum Schleswig I. S. 402—4; Ftriok; tfvhh'sw,*Uoib:. MbifttarøoM III. 2. S. 730—32. — 7) Slesv. Pro?, Efterrutu. UL 8, 1—SlC