KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

III. a p p r o b e r e n d e . Patronen samtykker i Rektorvalg*) og Forandringer af Rektorats­ perioden2) samt i Forandringer af de akademiske Love3) og i Dispensa­ tioner fra Bestemmelserne vedrørende de akademiske Grader4). IY. k o n t r o t e r e n d e . A. C. 22. Jan. 1676: Magnificus Rektor refererede, at hans højgreve­ lige Excellens Hr. Rigens Kansler (Griffenfeldt) havde talt om, at dispu- tationes ikke bleve holdte in academia, og at han vilde, at de ej skulde forsømmes, og at Hs. h ø j g r e v e l i g e E x c e l le n s u g e n t l i g v i ld e h a v e o p s k r e v e t en k o r t E x t r a k t a f, h v a d d e r d o c e r e d e s in a c a d e m i a ; jfr. 31. Juli 1675: Mag01’"3 Rektor refererede ogsaa, at Hr. Rigens Kansler monerede, at Professores vilde flittig gjøre deres officium docendo et disputando, og at han maatte bekomme de n s æ d v a n lig e U g e ­ s e d d e l . 3. Septbr. 1681: (Ahlefeldt) M. Rector refererede, at Hs. høj- grevelige Excellens Hr. Storkansler lod Doos professores erindre, at de vilde lade se større fervorem in docendo et disputando saa og med Kol­ legier at holde og i Særdeleshed, at doctrina theologiea polémica maatte noget alvorligere ox cathedra drives Ungdommen til des større Gavn og Nytte, at den ikke letteligen skulde forføres, saa som vi nu have saa mange forskjellige Religioner her udi Byen. 17. Septbr. s. A .: H. høj gr. Exe. Hr. Storkansler lod endnu atter erindre Dn,,s professores om deres Skyl­ dighed med at exercere jnventutem academicam docendo et disputando, og som der befandtes adskillige af D'lis professoribus, som ved kgl Kom­ missioner forhindredes i samme deres Pligt, da var Hs. højgr. Exe Betænk­ ning, at de samme i deres Sted burde holde smukke lærde unge Mænd som adjunctos, hvilke kunde sustinero deres vices, paa det at Publikum ej skulde tage Skade deraf. 16. Septbr. 1692: Rektor erindrede, efter Patronen Grev Reventlovs Begjæring, at Professores vilde noget flittigere indstille sig med deres prælectioncs. 2 Decbr. 1699: Bespurgte Storkansleren sig, hvorledes det gik med professorum leetionibus og disputationibus, 2) A. C. 4. Juni 1707: Magnificus rector, som Tiden var i Hænde, talte nu om successio in rectoratu, og som samtlige tilstedeværende professores fandt det nyttigt for Universitetet og mere taaleligt for den, der skulde bære rectoratus Byrde, at rectoratus kontinueredes per biennium, dog ordine inter facultates consveto, da saasom Magnificus rector efter professorum Begjæring herom havde talt med patrono universitatis Storkansler Reventlov og bekommet hertil hans naadige Konsens og Approbation, da hlev professores ved samme deres Mening og indstændig begjærede, at Magnificus rector nu in facultate tlieologica vilde continuere rectoratum, takkende ham for hidtil liafte. gode Administration og fremdeles ønskende ham Lykke, hvorpaa lian efter Begjæring lovede at continuere rectoratum. — s) A. G. 20. Juli 1667: Magnificus rector refererede, at han havde talt med Hr. Kansler angaaende den mutationem, som Professores mente at ville gjøre udi legibus, som novi cives pleje at forbinde sig til, naar de adinitteres til academiam, og befaldt det ham, at det tredje Punkt blev saaledes sat: Sacræ Regiæ Majestati fideles et obsequentes sunto et Augustissimæ Regnatricis domus commoda et emolumenta pro viril i promovento. — 4) A. C. 19. Marts 1673: Mg"««« rector refererede, at han havde talt med Pis. Excell. Hr. Kansler anlangende rectorem scholæ Bergensis, om ham maatte confereres honores magistråles absenti formedelst denne besværlige Tul og hans Alderdom, hvormed Hs. Excellence var tilfreds. 6. Marts 1675: Rektor har talt med Patronus acad. om de Præster fra Bergen, som have angivet sig til Mag.-Grad, maa nyde den absentes, hvormed Hs. højgrevel. Excell. var tilfreds; ovir. S. 50 N. 1. rectoratus resignatio skulde finde Sted. Da sagde patronus acad., at det naadigst behagede Hs. Maj., at det skulde være i Kirken efter den gamle Fundats. — ’) S. 154. N. 6. A. C 22. Maj 1676; 31. Maj 1679; 26. Maj 1683, m. fl. —