KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

6 i III. Konvention med Sverrig 1. Sept. 1819, i Henhold til hvilken Skjoldet med den norske Lave ndgik af Universitetets Vaaben 1). IV. Wienerfreden 30. Okt 1864, ved hvilken U niversitetet mistede S tudiiskatten fra ø e n A ls 2). Samtlige disse T rak tater give im idlertid ikke Anledning til videre Bemærkninger med Undtagelse af T raktaten 26. Febr. 1658, og de For­ h and ling er, som den frem k aldte, ville passende kunne frem stilles i F o r­ bindelse med de Bestemmelser, som ydede Universitetet E rstatn ing for Tabet. Der er følgelig ingen Anledning til ved Frem stillingen af Uni­ versitets ydre Retskilder at lægge sæ rlig Vægt paa andre end Lovene, som have spillet en a lt overvejende Rolle ved Ordningen af dets Rets­ forhold. I det efterfølgende skulle vi da forsøge at give et orienterende Overblik over Universitetslovgivningen i de forløbne fire A arhundred er; men forinden maa dog omhandles selve de vexlende Myndigheder, fra hvilke Lovene til de forskjellige T ider ere udgaaede. § 9 - Om L o v g i v n i n g s m y n d i g h e d e r n e . Vi forudskikke den Bemærkning, at Universitetets Tilværelse kun i dets ældste Periode, da Bisperne endnu havde Sæde i Rigens Raad, har været forfatningsmæssig sikret, i det Kong Hans’s Haandfæstning 1. Febr. 1483 A rt. 34 bestem te: Item disse tre Riger til Hæder og Værdighed skulle vi besørge, at disse Universiteter udi Kjøbenhavn og Upsala blive ved fuld Magt til evig Tid efter Rigens Raads R aad , og Kong K ri­ stian II.s Haandfæstning 22. Ju li 1513 A rt. 67 saa vel som Frederik I.s 3. Avg. 1523 Art. 70 gjentog: Item skal det Studium i Kjøbenhavn ved Magt blive, som det funderet e r 3). Men en tilsvarende Bestemmelse fandtes ikke i de efterfølgende Haandfæstninger, og de senere grundlov­ givende Myndigheder have heller ikke indladt sig paa a t træffe særlige Bestemmelser til Fordel for Studiet, i det saadanne hverken fandtes i Konge­ loven eller findes i Grundloven. Ordningen af dets Forhold har derfor lige siden 1537 været og er fremdeles ganske overladt den alm indelige Lov­ givningsmyndighed. Med Hensyn til de vexlende Indehavere a f Lovgivningsmyndigheden bliver at skjelne mellem en Flerhed af Perioder omfattende henholdsvis Tiden, 1) fra 1479 indtil det ældste Universitets Opløsning; 2) fra 1537 til 1660; 3) fra 1660 til 1849 og 4) efter 1849. Den første Periode adskiller sig fra alle de følgende derved, a t der i samme findes ikke blot en statlig, men ogsaa en kirkelig Lovgivnings­ magt, udøvet henholdsvis af Paven som hele den katolske Kirkes og sam tlige kirkelige Anstalters Overhoved; det danske Episkopat med

0 Jfr Skr. 4. og 24. Decbr. 1819, 12. og 13. Jan. samt 16. Febr. 1820 om Forfær- cugelsen af et nyt Segl (Kopi B.). — 2) 30 Rdlr. 84 Sk. — 3) Geh. Ark.s Aarsberetn. II. p. 53; 64; 78.