KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

140 i andre Forhold, ville vi ikke bestride og med Taknemmelighed mindes ham som den, der skjænkede Hejskolen det første Legat efter Gjenoprettelsen; men paa den anden Side er det vist, at han ikke synes at have taget sig sit Kanslerhverv synderlig nær, i det han aldrig selv tog Initiativet, men kun optraadte, naar Universitetet ved enkelte Lejligheder selv paakaldte hans Mellemkomst. Saaledes mødte han personlig ved den tidligere om­ talte Lejlighed, da Universitetets Foged saa grovelig havde fornærmet dets Rektor, for at hævde Anstaltens Værdighed1) og paabød ligeledes Dr. Erasm. Lætus at nedlægge Rektoratet paa Grund af de mange Klager, der vare fremførte over hans Besørgelse deraf2). En enkelt Gang har han derhos skriftlig meddelt Professorerne sine gode Raad i et økonomisk Anliggende3), men i øvrigt beretter Historien kun den mindre rosværdige Kjendsgjerning, at han bevægede dem til at sælge sig af Universitetets Jordegods4). Om Niels Kaas’s Virksomhed som Kansler er heller ikke meget at sige. En enkelt Gang optræder han vel med megen Højtidelighed i Konsistorium og holder en kraftig Tiltale til Professorerne, men det be­ rettes udtrykkelig at være sket nomine serenissimi principis Ghristiani IV., electi reg is5). For øvrigt lod han gjærne Peder Oxe staa for Styret at de akademiske Anliggender6), og de eneste selvstændige Myndigheds­ øvelser, hvorom Vidnesbyrd foreligge, ere Resolutioner angaaende ledige Professoraters Besæ ttelse7) og et Lofte til en Student paa det først ledigblivende Stipendium8) samt en Approbation paa Salg af en Strimmel Kjøbstadjord9). Under den efterfølgende Kansler Kristian Friis til Borreby indtraadte derimod en meget betydningsfuld Forandring, i Følge hvilken Kansler­ hvervet kom til at spille en ganske anden Rolle end tidligere. Oprindel­ sen til denne Forandring er ikke at søge i et ensidigt Magtsprog fra Kanslerens Side, men den indtraadte tvært imod med Professorernes egen gode Vilje. Ved Fundatsens oven for anførte Ord vare nemlig Rektor og Dekanerne, i Stedet for hvilke Retsbrugen satte Konsistorium, anviste paa at indbringe enhver Sag, som de ikke selv kunde magte, for Kansleren; men ved at følge denne Anvisning og lytte til Kanslerens Raad handlede de selvfølgelig ogsaa paa hans frem for paa deres eget An- og Tilsvar. Denne Kjendsgjerning maatte afføde en ikke ringe Fristelse til at raad- spørge Kansleren i en hvilken som helst Sag, der ikke var ganske simpel og ligefrem, forudsat blot, at Hs. Excellence ikke selv frabad sig deslige Henvendelser; og hændtes det da, at Kansleren var en Mand som Kristian Friis til Borreby, der ikke blot var i Besiddelse af en grundig viden­ skabelig Dannelse, saa at han havde Interesse for Højskolen, men ogsaa glædedes ved at øve Magt og Myndighed, undlode Professorerne ikke at L A. C. 1563 i Kirkeh. Saml. III. S. 9—1 1. — 2) Rørdam II. S. 471. — 3) Rørdam IV. S. 64. — 4) Rørdam II. S. 51. — 5) Kirkeh. Saml. VII. S. 66—67. — G) Jfr. S. 138. — 7) Rørdam IV. S. 365, 393. — 8) Kirkeh. Saml. VII. S. 64. — 9) Rørdam IV. S. 319.