KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

24 temm elig konservativt i den anførte Henseende; men paa den anden Side godtgjøre Reglementerne af 1836 og 1844, hvorledes Tiden efter 1788 har tilfø rt U niversitetet og i Særdeleshed det filosofiske F a ku ltet, som i det hele tag et repræsenterer Frem skridtet, et Indbegreb af ny V idenskaber, hvilket endogsaa har m e d fø rt, at den Aarhundreder gamle Ramme for sam tlige Lærefag, som dannedes af de fire Fakulteter, b ra st, i d et der i 1850 ud af det filosofiske dannedes et femte Fakultet. De -Forandringer, som Universitetets indre O rdning i den anførte R etning er undergaaet, skulle vi i øv rig t ikke gaa nærmere ind paa h e r , da vi ville komme tilbage dertil i Frem stillingen af F a ku l­ teternes Retshistorie. P aa dette Sted skal derimod fremhæves den K jendsgjerning, at Universitetet ingenlunde til enhver Tid har fyldestgjort sin universelle Opgave, og at andre Anstalter derfor mom entant have m a atte t erstatte Mangelen. F ra først af fandt dog ingen saadan Udfyldning Sted. Sam tlige de da anerkjendte Videnskaber vare i det væsentlige repræsenterede ved Univer­ sitetet, og uden for dette fandtes af højere Læ reanstalter kun Domskolerne med den i Følge Laterankonciliets Beslutning af 1179 indstiftede L e k to r1), som ikke foredrog an d et, end hvad der ogsaa lærtes ved U niversitetet, nem lig Teologi. Denne Enevælde varede im id lertid ikke ved, i det tvæ rt imod andre Læ reanstalter med særlige Formaal opstod uden for Universitetet. Gjennem A arhundreder have ved dette kun de gamle, men ikke de levende Sprog kenhørt til de normerede Lærefag. Extraordinæ rt og privatim blev vel i alt Fald Fransk foredraget, men normeret var in tet af dem i nogen af Fundatserne, end ikke i Fundatsen af 7. Maj 1788-'). Derimod har allerede Fundatsen af 1623 for Sorø Akademi normeret en Professor linguarum Gallicæ et Italicæ saa v e lsom en Lærer i Tysk n), og paa samme Maade er Undervisning i nyere Sprog normeret i de senere F u n d a tse r4). Ligeledes anordnede Sorø Akademis Fundats at 1747 II. §§ 1, 9 og 10 Politik sam t Cameralia, Økonomi og Commerce5) som selvstændige Læ refag, medens Universitetets Fundats 7. Maj 1788 Kap. 1. § 6 nøjes med at nævne dem , men uden endnu at anvise dem nogen fast og regelmæssig Plads i hele Ordningen. Ku stiller Forholdet sig anderledes, i det Sorø Akademi i sin ældre Skikkelse som Fagskole er død og borte siden A aret 1 7 98 6), og Reglementerne af 1836 og 1844 med tilhørende senere B estemm elser7) have afhjulpet det tidligere Savn ved Universitetet. For a t raade Bod paa den mangelfulde Undervisning i N aturviden­ skaberne ved Universitetet indrettedes i Aaret 1759 N aturaliekabinettet ’) Heppe: Schulwesen im Mittelalter S. 19. — 2) Jfr.Kap. I. § G. — 3) Pontop- pidan: Annales III. S. 7,5, IV. S. 356. — 4)Fdts. 7. Avg. 1747 § 1 1 , 29. Jan. 1783 §§ 4, 13; jfr. Fdg. 2G. Sept. li,91 § 5, 14. Sept. 1695 § 11. — 5) Jfr. Fdts. 29. Jan. 1 782 §§ 4, 15, 16. — 6) Soransk Tidsskrift II. S. 4. — 7) Jfr. nedenf. om det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.