KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

126 Endelig maa endnu som en sidste Forskjel mærkes, at Bolognas Kansler utvivlsomt ikke havde at befatte sig med Universiteternes økonomi, i det Tilsynet med Anvendelsen af de Indtægter, Byen havde skjænket dem til Læreres Lønning, aldeles ikke vedkom ham. Hos os finde vi derimod, at Kansleren Joh. Jepsen Ravensberg i Lærernes Overværelse og med deres Samtykke Aar 1505 fordelte Universitetets Kirker mellem dem, og paa samme Maade berettes en Fordeling i Aaret 1530 at være sket ex concessione electi Roscildensis Jacobi Kønnov1). Sædvansmæssig har der derfor vist nok i det væsentlige været tillagt vort Universitets Kansler samme Retsstilling før som efter 1537. Pavebullen indeholdt intet om, at Kansleren kunde overdrage Ud­ førelsen af sit Hverv til andre; men en slig Beføjelse var dog uden Tvivl forudsat at skulle tilkomme ham, og i Ærkebispens Brev af 1479 siges det udtrykkelig, at han skal udføre sit Hverv per se vel per suum vica- rium idoneum, ad talia exequenda substitutum, ligesom Brevet ogsaa viser, at Peder Albertsen allerede den Gang var beskikket til Vicekansler, og han vedblev vist nok at være det indtil sin Død 1517, hvorefter Mag. og Baccal. theol. Matthias Pedersen overtog Hvervet2). Om disse Yicekansleres Stilling og Virksomhed som saadanne er imidlertid intet særligt at berette. II. C o n s e r v a t o r es e t j u d i c e s . Angaaende dem nøjes vi med at henvise til de oven for S. 37 fremsatte Bemærkninger og til de forskjellige dem vedkommende Bestemmelser i S tatutterne3). Deraf ses, at ogsaa hos os gjaldt det saakaldte privilegium non trahi extra4), i Følge hvilket ingen akademisk Borger maatte stævne nogen anden til en Domstol uden for Byen, saa længe det var muligt at søge Ret i Byen selv. Men i øvrigt er der ingen Grund til at dvæle videre ved de anførte Bestemmelser, da der ikke foreligger mindste Antydning af, at de have fundet virkelig praktisk Anvendelse. Naar Verlauff nemlig i Forbindelse med Reglerne om den akademiske Jurisdiktion nævner en Strid mellem en Peter Ungar og to Vikarer ved Frue Kirke som Exempel paa en for Universitetets Domstol indstævnt Sag5), er herved at bemærke, at den vel paadømtes af Universitetets Rektor Tilemann Slecht og Kristiern Pedersen, dec. fac. u. j., som delegerede Dommere paa Lunds Ærkebisps Vegne; men selve denne Delegation viser klart nok, at der i dette Tilfælde aldeles ikke var Tale om en Udøvelse af Konservatorernes akademiske Jurisdiktion. II. Tiden efter 1537. § 20. I n d l e d e n d e B e m æ r k n in g e r . Medens det for det foregaaende Tidsrums Vedkommende ikke havde tilstrækkelig Interesse bestemtere at fremhæve Adskillelsen mellem Myn-

’ ) Thura: S. 28 og 43. — 2) Jfr. Verlauff S. 46, 66 og 75. — 3) Artt. 8 med .Note, 16 og 37. — 4) Jfr. Budinsky S. 52. — B) S. 53 Note ø.