KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

116 tetet maa det vist anses, at saa mange nyttige og nødvendige Forelæs­ ninger savnes, og at de, som den studerende Ungdom har Lejlighed til at høre, kun holdes af én Lærer. Yed blot at sammenligne den kjøben- havnske catalogus lectionum med andre, saa som den gøttingske eller leipzigske, kan enhver forvisse sig derom. Især have de studerende her ved Akademiet hidtil næsten ingen Vejledning haft til at dyrke jus pub- licum universale Danicum et Germanicum, Politikken og notitiam sta- tuum Europæ, og alligevel er dette Savn saa meget desto større, som disse Videnskaber foruden Lovkyndigheden nødvendig udfordres til at gjøre sig ret duelig og bekvem til Statens Tjeneste i verdslige Embeder, og ikkun faa have Adgang og Evne til at benytte sig af den Undervis­ ning, som gives i bemeldte Discipliner ved Sorø Akademi. Kommissionen indstillede derfor, at der foruden de to ordinære maatte normeres to professores juris extraordinarii, hvilket ogsaa Fun­ datsen hjemlede. I det medicinske Fakultet proponerede Kratzenstein, som tidligere bemærket, Ansættelsen af en Professor i Experimentalfysik og K em i; men med Patronens Haand er skrevet den kongelige Resolution paa dette Forslag, at der kun skulde beskikkes en lector chymiæ med 200 Rdlr. Len, indtil Kongen en Gang besluttede sig til at ansætte en professor physices. Hvad der saaledes af knappedes det medicinske, anvendtes til bedste for det teologiske Fakultet, hvilket den kgl. Resolution ligeledes tildelte en Prof. extraord. med 400 Rdlr. Len. I det filosofiske Fakultet var der inden Fundatsens Udstedelse ansat to extraordinære Professorer henholdsvis i Kameralvidenskaberne og Naturhistorien. Fundatsen selv bestemte, at disse to Professorer vedbli­ vende skulde beskikkes1), og Janson har uden Tvivl ogsaa forudsat, at de vedblivende skulde beskikkes i de samme Fag, i det hans Plan endog ud­ kaster Tanken om en kameralistisk Examen. Den samme Forudsætning gaar nærmest igjennem det juridiske Fakultets Betænkning, men lige fuldt er den ikke udtrykkelig hjemlet i Fundatsen, hvor Fagene selv ikke nævnes, og Følgen deraf blev da ogsaa, at , da Professoren i Kameral­ videnskaberne, v. Eggers, gik over til at blive prof. jur., ansattes i mange Aar ingen særskilt Professor i samme Fag. Paa lignende Maade stiller Forholdet sig i Henseende til Naturvidenskaben, dog med den væsent­ lige Forskjel, at der senere, efter Briinnichs Bortgang, vedblivende beskikkedes en Professor deri. At Fundatsen ikke har tænkt sig hverken Cameralia eller Naturhistorien som egentlige normerede Fag, fremgaar ogsaa af den Maade, hvorpaa de i Kap. I § 6 sammenstilles med de levende Sprog, for hvilke der aldeles ikke oprettedes egne Lærestole2), saa lidt som der *) Kap. I § 1 : foruden de extraordinariis, der allerede ere. — 2) Forelæsnin­ gerne over K am er a l vi den sk a b e n , N a tu r h is t o r ie n , Økonom ien og andre lierlien hørende nyttige Kundskaber ligesom over de le v e n d e S p ro g holdes af de Lærere, som dertil ere beskikkede, eller, om nogen af de andre Professorer frivillig vil paatage sig nogen af disse Undervisninger, skal det være ham uforment, dog