KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

i38 Kiendsgjerning, at han selv efter Kansler Niels Kaas’s Beskikkelse enten tillige med eller endog i Stedet for denne optraadte som Regeringens Ordfører over for Universitetet. Det sidste var navnlig Tilfældet i Di. Hemmingsens S ag1)- En særlig Anledning til, at Rigens Hofmester saa- ledes traadte i et nærmere Forhold til Universitetet, voldte den Tilsyns­ myndighed over Kommunitetet, som ved Fundatsen af ¡569 var tillag t ham i Forening med Kansleren2). Men for øvrigt maa dog mærkes, at Rigens Hofmester i Kollisionstilfælde varetog Statens og Byens Interesse over for Kansleren som Universitetets Patron. Paa denne Maade ville vi i Aaret 1644 se Korfitz Ulfeldt optræde. Hvad Kanslerens personlige Forhold til Universitetet angaar, enndies, at han ikke var Medlem deraf. Det trænger ikke til videre Bevis at Kongens Kansler hverken stemte eller skattede med Universitetet eller havde Konsistorium til Værneting. Men i Kraft af sin Embedsstilling var han til enhver Tid berettiget til at indfinde sig i de akademiske Forsamlinger3), havde sin egen Loge ved det øverste Avditonum , i hvilken han kunde overvære de akademiske Højtideligheder *), og sku e indbydes til Promotions- og Rektorkost5). Ved slige Lejligheder nød han derhos den særlige Udmærkelse at sidde over alle Lærerne næst ved Rektor. „Denne Hæder tilbyde vi Doctores og Magistri paa hele Skolens Vegne den Mand, som næst efter Gud har paataget sig næsten hele Om­ sorgen for denne Skole, hvorfra han ogsaa har faaet sin Benævnelse hos os" 6) Men paa den anden Side var det den ældgamle akademiske Ord­ ning, der allerede var slaaet fast i Bologna7), at Rektor rangerede over Bisper og Ærkebisper, ja endog over Kardinaler og følgelig saa meget meie over Kansleren, der kun var Ærkedegn. I Overensstemmelse hermed be­ stemmer vor Fundatses Rangforordning, at den kongelige Kansler som Universitetets Konservator skal være proximus rectori. Ogsaa uden for de akademiske Samlinger var dernæst Kansleren Gjenstand for en særlig Opmærksomhed fra Universitetets Side. Saaledes blev han komplimenteret, naar han tiltraadte Embedet8), og ved hans Død holdt Universitetet Parentation over ham 9), ja Professorerne vaagede endog over Kanslerens saa vel som over hans Frues L ig 10). Paa den anden Side var hans Hverv imidlertid et rent Hædershverv; nogen materiel Fordel bragte det ikke. Man maa ikke lade sig vildlede af den *) Rørdam II S. 136 ff.; Kirkeh. Saml. VI. S. 277—78, jfr. IH. S. 54. — Beckmann S 179 - 3) A. C. 16. Jan. 1622: Magn. Cancellarms vil i den næste Uge komme i Konsistorium og. talo med M e s s o re s ta a d e d e tagbus B!evd gjortæerSntFOThænge^afKasch for Vinduerne i Kancellera Cayet suPe™ s - “ a « ' s. m — 8\ Kirkeli Saml. VII. S. 84, 89; A. C. 19. Marts 16 17 : Rector med nogle Pro- fessoribns skal excipere cancellarium novum og kommendere Hs. Magnificens aca- demiam Hvad Skjænk anlanger, formener senatus academicus, at man h eru i lk ta r “ empel. - S Tinding S. 29, 34, 4 1 49; Kørdam H S. 39B; UI. S. 300, Nyt hist. Tidskr. VI. S. 15 Note 24. — 10) Ovfr. S. 137 N. 6. f S T - •) S a S M