KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

39 har stiftet U n iv ersitete t1), men det forholder sig dog ikke saaledes; thi efterser man Brevet af 4. Oktbr. 1478, der paaberaabes som Hjemmel for Paastanden, erklærer han deri kun, af det hellige apostoliske Sæde . at have faaet fuldkommen Bemyndigelse til at fundere og oprette et U niversitet i sine Riger, men ikke virkelig at have stiftet det. Im idlertid taler allerede Kong Hans om det Universitet, som Kristian I. har „be­ gyndt og funderet“, og i Fundatsen af 1539 siges det udtrykkelig at være stiftet af h am 2), ligesom begge de følgende Fundatsers Indledning- taler om det af Kongens Forfædre stiftede Universitet. Yi skulle aldeles ikke modsige denne Paastands Berettigelse fra et historisk Synspukt, men kun undersøge, hvor vidt den ogsaa finder Medhold i en juridisk Betragtning af Forholdet. F ra denne Betragtningsmaades Synspunkt rejses im idlertid strax den Indvending, a t Universiteter i Følge deres eget i forrige § fremstillede Væsen formelt set aldeles ikke kunne stiftes af andre end af deres egne tilkommende Medlemmer. Ret forstaaet kan denne Sætning ogsaa ud­ trykkes saaledes, a t Universiteterne ikke stiftedes af andre, men derimod stiftede sig selv. D ette maa vel fastholdes ved Besvarelsen af Spørgsmaalet om, ved hvilken Akt Kjøbenhavns Universitet egentlig blev til. Det skete hverken ved Pavens Bulle eller ved Kongens Brev; men U n i v e r s i t e t e t s t i f t e d e s v e d , a t e t I n d b e g r e b a f Mæ n d i H e n h o l d t i l K o n g e n s B e m y n d i g e I s e o g P a v e n s Av t o r i s a t i o n t r a a d t e s a m m e n o g k o n s t i t u e r e d e s i g s e l v s o m et U n i v e r s i t e t v e d a t v æ l g e e n R e k t o r . Det Rektorvalg, der foregik i Frue Kirke tredje Pinsedag den 1. Jun i 1 4793) og faldt paa Mester Jesper Henriksen til Sandagergaard, maa betragtes som Universitetets retlige Stiftelsesakt, og naar man taler om K ristian I.s Stiftelse deraf, er derved følgelig kun tænkt paa Tilvejebringelsen af de retlige og faktiske Forudsætninger, der udkrævedes, for a t Universitetets Stiftelse virkelig gyldig kunde finde Sted. Heller ikke disse Forudsæ tninger tilvejebragte im idlertid Kongen alene. K irken tog tvæ rt imod en ikke uvæsentlig Del deri, og ved sine Bestemmelser angaaende det tilkommende Universitets Ordning bragte den derhos dette fra først af i et væsentligt og varigt Afhængigheds­ forhold til sig. Yi skulle godtgjøre dette nærmere ved at undersøge henholdsvis Kongens og Kirkens Andel i Universitetets Stiftelse, Ordning og Styrelse. 1) Kong K ristian I.s Hovedfortjeneste er, at han bevirkede Udstedelsen af Pave Sixtus IV.s Bulle, der avtoriserede Oprettelsen af et studium generale i sam tlige F akulteter paa det Sted i Kongens Riger og Lande, som han selv maatte vælge. En lignende Bulle havde vel allerede Kong

0 Verlauf: S. 16, jfr. ß 0 rdam: I. S. 8 . — 2) Cragii Additam. III. S. 89: Universalis schola Hafniensis, quam Christiernus primus laudata memoria rex, noster paternus avus erexerat. — 3) Bartholin de ortu, progressa et incrementis Regiæ Academiæ Hafniensis p. 7— 8 . Varlauff S. 75 Note 9. Scr. R. D. VIII. p. 845.