KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

36 synes at være; men efter Datidens Opfattelse fertes den for Universitetets Æ re og Værdighed i Erkj endelse af, at det m aatte være ud ru stet med det samme Indbegreb af Forrettigheder, hvormed alle andre Højskoler vare udrustede, da det ellers vilde blive til en Spot for Verden og ikke agtes for et Uni­ versitet. Denne B etragtning frem lyser af saa godt som hver eneste S u p p lik x). D et M iddel, hvorved Universiteterne fra forst af hovedsagelig hævdede deres privilegerede S tilling og værgede den mod Overgreb, var i Væsenet det samme, men paa Grund af Universiteternes forskjellige Dannelse i Formen noget afvigende henholdsvis i Bologna og Paris. Paa det første Sted udvandrede eventuelt Universitetet, o : S tudenternet naar deres R ettighed er formentlig vare krænkede, og forpligtede sig endog edelig til ikke a t vende tilbage, hvilken Fremgangsmaade gjentagne Gange anvendtes2); i Paris suspenderede Universitetet, o: Lærerne, Forelæsningerne, hvilken Forholdsregel selvfølgelig, naar den fortsattes i længere Tid, ligeledes m aatte fore til en Udvandring af Studenterne. R etten for Universitetet til at træffe denne Foranstaltning stadfæstedes udtrykkelig af Pave Gregor IX. i Aaret 1 2 31 3), og som et Minde derom lyder det endnu, naar i Konsistorium den 22. Marts 1658 blev om talt, at dersom saadan for­ smædelig Modvillighed blev frem turende, og saadan en bevist Insolens (fra Borgernes Side med at ville paalægge Universitetets Medlemmer Indkvartering) ikke blev aflagt, da var det raadeligst, at Universitetet allerunderdanigst anholdt om a t forflyttes her fra Byen til Roskilde, hvor det med langt storre Kommoditet kunde holdes. D et fornævnte Middel, hvilket Pariser U niversitetet anvendte sidste Gang i Aaret 14994), var dog i sig selv saa besværligt og m isligt, a t det kun kunde tænkes anvendt i overordentlige Tilfælde, medens Univer­ siteterne ordentligvis m aatte kunne naa til deres Rets Nydelse paa anden, regelmæssig Maade. Erkj endelsen heraf gjorde sig ogsaa snart gjældende og forte til, at der indstiftedes egne Organer med den særlige Opgave at værne om Universiteternes Privilegier. Begyndelsen dertil skete ved P ariser Universi­ te te t. For at værne om Privilegierne, som de havde meddelt dette, indsatte Paverne nemlig saakaldte Konservatorer 5), hvilket Exempel senere fulgtes af F ilip af Valois, som i Aarene 1337 og 1340 beskikkede Byfogden i P aris til Konservator for de Universitetet af ham skjænkede P riv ile g ier6), 0 Jfr. f. Ex. Supplikker 3. Febr. 1644, 10. Juli 1645, 22. Marts 1658: Naar som belst eragtes tlen ringe H jælp, Byen af vores Indkvartering kunde bave, imod den store Skade, pietatis et studierum exercitia tager til dette Universitets Nachdel og Vanære bos alle Nationer, bvor Akademier af kristne Potentater ere stiftede osv. (Kopi B.). Supplik 17. Oktbr. 1660: Dette Universitet (er af Kongens For- fædre bleven) begavet med de Immuniteter og Rettigheder, som til Universiteters og Studeringers Konservation og Forfremmelse fornødne og over den liele kristne Verden brugelige ere. N. b. Tidsskrift VI. S. 481. (Villum Lange udtaler, at For­ dringen om at levere Postvogne er imod Universitetets Privilegier og imod den Reputation, som alle Akademier i al Verden bave.) S. 184 (imod alle kristne Aka­ demiers Skik), 510 ,16 ,27. Nyerup: Annaler S. 155 m. fl. — 2) Savigny: III. S. 17 7 ; Meiners: II. S. 57—58. — 3) Bulæus: III. p. 1 4 1 ; Budinsky: S. 54; Meiners: II. S. 72—73. — 4) Meiners: II. S. 79. — 5) Gregor IX.s. Bulle 1237. Bulæus: III. 159, jfr. Rørdam I. S. 406 Note 1. — 6) Bulæus: IV. 256, 264.