KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

63 ikke drage, da det Gods, som overdroges ved de senere Fundatser, var af ganske samme Art som d e t, der skjænkedes ved den ny Fundats, nem lig Kapitelsgods. Til Paalæg af A fgifter i Universitetets Interesse udkrævedes selv i K ristian IU.s Tid ikke R igsraadets Samtykke, i alt Fald ikke, hvor A fgifterne paalagdes kirkelige In stitu tion er og Stiftelser. Det viser Kgbrevet 13. J u li 1557 angaaende det hebraiske Professorat, der fun­ deredes paa Studiiskatten fra Lolland og Falster. Deri omtales ikke R igs­ raadets M edvirkningx), og lige saa lid t omtales den i de Breve, der paalagde Kapitlerne og Klostrene at udrede visse Beløb til fattige Studenters Underhold ved Universitetet. At Iligsraadet derimod sam tykte i Skatte- paalæg paa Universitetets saa vel som paa andet Bøndergods, behøver kun i forbigaaende a t anmærkes i denne Fremstilling. Yed Enevældens Indførelse bortfaldt Rigens Raad, og fra den Tid indtil 1849 tilkom Lovgivningsmagten udelukkende Kongen. E fter at Provinsialstænderne vare bievne indførte, m aatte vel deres Kompetence i Henhold til Adg. 28. Maj 1831 § 4 efter Omstændig­ hederne ogsaa kunne strække sig til Bestemmelser vedrørende Universi­ te te t; men ordentligvis betragtedes saadanne dog som liggende uden for deres Myndigheds Sfære. 1 alt Fald har ingen af de Forskrifter, ved hvilke Universitetets Forhold i T idsrumm et fra 1836 til 1849 ere blevne ordnede, været forelagt Stænderne. Begge dets Normalreglementer bleve saaledes givne henholdsvis ved kgl. Resol. 25. Novbr. 1836 og 18. Novbr. 1844, uden at Stændernes Betænkning derover var indhentet. H eller ikke medvirkede de ved den Række Bestemmelser, der ikke blo t om­ ordnede bestaaende E xam ina2) og regulerede Adgangen d e rtil3), men ogsaa indførte n y , til hvilke der dels knyttedes ny R etsv irkning er4), dels saadanne, som tidligere i alt F ald til en vis Grad havde været for­ bundne med andre Exam ina5). PI. 28. Jan. 1840 angaaende Ret til Lægepraxis for den Udlænding, der har tag et Examen her i Landet, og PI. 21. Ju li 1842 om det gjensidige Forhold mellem de ved Kjøben­ havns og Kiels Universitet meddelte K arakterer ere ligeledes udstedte af Kongen paa egen Haand. Det samme gjæ lder endelig om d et akademiske Sportelreglement af 29. Jan. 1839, Vel kan man nu ikke overalt lægge atgjørende Vægt paa de foranførte K jendsgjerninger, naar Spørgs- maalet bliver om i Nutiden at fastsæ tte Grænsen mellem den lovgivende og den udøvende Magts Kompetence i Universitetets-Anliggender, i det Stændernes Myndighed i Følge den oven anførte Forskrift ikke strakte sig til alle Bestemmelser af Lovgivningsindhold; men en vis Betydning kan og bør dog paa enkelte Punkter tillægges dom som Vidnesbyrd om ) Kong Kristian IH.s Historie Supplem. S. 160—61. — 2) Fdg. 30. Dccbr. 1839 angaaende Forandring i Fdg. 26. Jan. 18 21; Bkgj. 26. Apr. 1847 om en for­ andret Indretning af den filosofiske Examen. Bkgj. 18. Maj s. A. angaaende den teologiske Examen. • 3) Bkgj. 18. Maj 1847 angaaende gjentagen Adgang til Embedsexamen. — 4) Bkgj. 14. Septbr. 1838. — 8) PI. 30. Jan. 1838 angaaende Indførelsen af en forenet medicinsk-kirurgisk Examen,