KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

54 findes en Del Studenter anførte under Betegnelsen: Cimber, hvorunder ogsaa Slesvigerne kunne gaa ind, i det der paa sine Steder f. Ex. nævnes Sunderburgo-Cimber og Haderslebiensis-C imber; men lige fu ldt er der Navne nok tilbage, som vise, hvilket forholdsvis b etydeligt Tal netop den danske Del af Slesvig har sendt til vort Universitet. I den nævnte Matrikkel, der gaar fra Aar 1611 ind til Aar 1666, have vi saaledes ta lt 142 Slesvigere, b land t hvilke én er fra Tønning, én fra Bredsted, én fra Slesvig og et P ar fra Husum , medens Besten er fra Flensborg, Als, Æro, Aabenraa, Tønder, Møgeltønder, Hammelev og Haderslev. K ieler Universitetets Stiftslse voldte dette Besøg kun et m idlertidigt At bræk; th i i de første Aar derefter findes vel kun enkelte Slesvigere imm atrikulerede, men derpaa komme igjen flere og flere fra de samme Egne. 1 Aarene fra 1666 til 1689 findes saaledes 52 indskrevne. K iels stø ire Nærhed gjorde kun for saa v id t sin Indflydelse gjældende, som en Del Slesvigere nu plejede at deponere dér. inden de droge til Kjøbenhavn. Her behandledes de først paa almindelig Maade. Den 16. Apr. 1682 konkluderes saaledes i Konsistorium , a t en Alsatus, som har deponeret i K iel og nu her begjæ rer civitatem sine prævio examine, kan adm itteres, hvis han ikke h ar gaaet i danske Skoler. Men senere blev Konsistorium strængere, Slesvigerne bleve vel adm itterede uden videre, naar de havde deponeret i V ittenberg eller Jena ‘) eller ved andre tyske U niversiteter; men kom de fra Kiel, m aatte de først uuderkaste sig en ny Examen her ved U n iv ersitete t2). Denne Fremgangsmaade var uden Tvivl v alg t med Hen- sigt. Derfor taler navnlig en Supplik, som Universitetet i Aaret 1687 i a lt Fald tænkte paa a t indgive til Kongen om, a t Studenterne fra Fy rsten ­ dømmerne og Grevskaberne m aatte tilholdes a t søge hans eget eneste Universitet. Det var, mæ rkeligt nok, ikke nogen dansk, men Tyskeren Prof Masius, som undfangede Ideen d e rtil3). Om Supplikken end virkelig m aatte være bleven indgiven, har den im idlertid ikke frag tet noget. F ø rst i 1743, da der indførtes Studietvang over hele Monarkiet, og Adgangen til de indenrigske Universiteter følgelig m aatte lettes, udkom Reskr. 11. Maj 1743, som paabød, at Rektor og Professores skulde indgive Betænkning og Forslag angaaende Antagelsen al fremmede studiosi og im id lertid , indtil dette var sk et, indskrive enhver, som meldte sig. Konsistorium indgav sin Betænkning, og derefter udkom Reskr. 7. Jun i 1743, hvorefter studiosi novitii fra Hertugdømmerne skulde antages uden al Examen, naar de medbragte behørig A ttest om deres Liv og Levned ’) 14. Febr. 1683: Johannes Risius, Marcus Buch, Jensenius Corvinus, Haders- lebb., monstratis testimoniis ab Academiis Germanicis, in album studiosorum relati sunt. — 2) A. C. 19. Oktbr. og 30. Novbr. 1695, oven for S. 17 N. 4. — 3) A. C. 4. Juni 1687: Prof. Masius proponerede, at en Memorial maatte blive opsat til Kongen angaaende, at alle studiosi udi Slesvig og Holsten maatte vorde tilholdte at fortsætte deres Studier ved Kjøbenhavns Universitet, saafremt de i sin Tid vilde nyde beneficia og Promotioner i bemeldte Slesvig og Holsten; m. m. Et udateret Udkast til Memorialen findes foran i Kopi B. 1687; jfr. Verlauff: Prisskrift om det danske Sprog i Slesvig S. 76. Slesv. Prov. Efterret. III. S. 9.