KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

163 at Patronen skulde give Tilladelse til Promotioners Iværksættelse, i det Prokansleren, naar lian var til Stede, skulde svare Promotor nomine patroni et senatus academici. I samme Forhold som Patronens anordnende Virksomhed indskræn­ kedes, tiltog derimod den reformerende i Betydning, for saa vidt som en Hovedopgave for ham nu var at erhverve Kongens Bifald til ny Foran­ staltningers Iværksættelse. Af betydeligere videnskabelige Reformer er dog-ingen bleven gjennemfert i Holsteins Patronat. De normerede Lærer­ kræfter bleve ikke forøgede, hvorimod der ansattes adskillige extraordinære Professorer, navnlig i det juridiske og filosofiske Fakultet. Ny Fag nor­ meredes heller ikke, og den extraordinære professor oeconomiæ, som beskikkedes i 1762, forsvandt snart igjen, da han blev Sorenskriver i Norge. Derimod bragte Konsistorium under 24. Maj 1743 Patronen sin Tak for det illustre Naadetegn, han saa klarlig havde bevist Universitetet ved at udvirke de to højpriselige Anordninger om de studerende her fra Riget og fra Hertugdømmerne*)• Selv om den førstnævnte ikke udtryk­ kelig i § 3 havde paalagt Patronen at værne om dens Overholdelse, vilde dog den Omsorg for Danmarks gode Navn i Udlandet, som den bærer til Skue, noksom røbe dens Ophavsmand. I Særdeleshed rørte dog Patronen Professorernes Hjærter ved at erhverve det kgl. Rskr. 1. Apr. 1746 angaaende Professorgaardenes Opførelse, og da der ved Rskr. 10. Septbr. 1751 var bleven bevilget en Forstrækning af 12000 Rdlr. dertil, tolkede de ham i Skr. 15. Septbr. 1751 -) deres levende Erkjendtlighed og bad, at Hs. Excell. „ville behage at skjænke os sit eget „Skilderi“, at det til­ lige med flere af Universitetets højtfortjente Velgjørere og Patroner kunde give vort gamle Konsistorio en distingveret Prydelse og endnu for de sil­ digste Efterkommere være en daglig Erindring om den høje og store Be- vaagenhed, D.s højgrevelige Excellence har baaret og i Gjerningen bevist for dette kongelige Universitet3).“ Samtidig med at fremhæve den Aner- kjendelse, der her ydes ham, bør den upartiske Historie imidlertid ikke fortie, at Grev J. L. Holstein i en vis Retning var en mindre heldig Patron, i det han havde en Tilbøjelighed til at tilsidesætte Universitetets for sine egne jorddrotlige Interesser. Ikke blot fulgte han Kristian Friis til Kragerups Exempel ved at lade Universitetets Bønder ægte til Lethra- borg4), men, som han selv meddeler i Brev 29. Septbr. 17425), havde han erhvervet kgl. Bevilling til at maatte tilkjøbe sig noget af de Godser og Tiender, hvormed Universitetet, Kjøbenhavns Magistrat, Roskilde Dom­ kirke m. fl. vare beneficerede, for at lægge dem ind under sin Gaard ) Oven for S. 54 og 107. — 2) Kopi 1!. — 3) Den Anmodning har Hs. Excell. uden Tvivl glædet Konsistorium ved at efterkomme, thi endnu den Dag i Dag pryder Portrættet Konsistoriums gamle Forsamlingssal. A f ældre Kanslere, hvis Portrætter findes samme Steds, kunne mærkes Niels Kaas, Peter Reetz, Griffenfeldt, Iver Rosenkrands; men omMaaden, hvorpaa disse Portrætter ere erhvervede, vides intet. 4) Skr. 17. Apr. 1762 med Anmodning om, at hver Universitetsbonde i Roskilde Amt maa age 10 å 12 Læs Sten til Landevejen forbi Lethraborg (Kop. B.) — 5) Kopi B.