KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

8 Sprogbrugen1), skjønt Betydningen deraf er undergaaet en vis Modifikation; th i i Nutiden tænkes derved regelmæssig paa Universitetsbygningen, medens denne Bemærkelse var en forholdsvis Sjældenhed i ældre T i d “), da O rdet regelmæssig betegnede K om m u n itetet3). Men hvad forstodes saa ved U d trykk et studium generale? Herom hersker der ingen fuldstændig Enighed. Man erkjender vel, at Udtrykket maa omfatte et vist Hele i Modsætning til dettes enkelte Dele; men hvilket Hele? Nogle tænke derved paa den samlede Videnskab i Mod­ sæ tning til dens enkelte Discipliner. De forstaa følgelig studium generale som enstydig med schola universalis4) ; men denne Mening er ikke rig tig . Det skal villig indrømmes, a t Ordets Betydning de første Gange, det bruges om et Universitet, ikke er klar, i det man i de anførte Breve af Kejser F rederik I I . 5) baade finder Udtrykkene studium generale, studium commune og studium universale; og enkelte pavelige Buller fra det 13de Aarhundrede turde endog kunne paaberaabes til Fordel for den anførte Mening. N aar saaledes Innocens IV .s 6) Bulle bestemm er, a t der for Frem tiden skal være et studium ju ris canonici et humani i Byen Bom, og a t Studenterne ved samme skulle nyde de samme Kettigheder „quibus gandent studentes in scholis, ubi generale reg itu r stud ium “, da synes den strængt tag et at forudsæ tte, a t Tilværelsen af et enkelt F aku ltet ikke er nok til at konstituere et saadant. Heller ikke skjønnes rettere, end at Bullen angaaende U niversitetet i Montpellier 1289 fremkalder en b eret­ tig et Tvivl, om ikke Udtrykket m aatte være b rug t med sæ rligt Hensyn til, at der ved Universitetet gives Undervisning i alle V idenskabsfag7). T rods disse Tvivlsmaal maa im idlertid fastholdes, a t den regelmæssige Sprogbrug, som herskede fra det 14de Aarhundredes Begyndelse, ikke A. C. 20. Jan. 1655: Blev og talt om det Museo paa Studiigaarden. Engelstof't og Verlauff: Kjøbenhavns Universitets Bygnings Historie S. 9 Note a; 31. — 3) Se „Studiigaardens“ Regnskaber i Konsist. Arkiv og „Studiigaardens“ Jordebøger fra 1660 i Geh. Ark. Dom 5. Febr. 1618 mellem Jacob Jensen Tugthusskriver- og ærlig og gudfrygtig Pige Mette Søffrensdatter, nu tjenende paa Studiigaard (KopiB). A. C. 31. Decbr. 1635: Kjældcrsvenden paa Studiigaarden; 8. Juli 1648: Indkom Kokken paa Studiigaarden. 23. Novbr. 1656: Blev for godt anset, at Mad og 01 tilskikkes den (incarcerede) Hans Jensen ved Dagens Lys og Studiigaardens Karle at indlevere det udi Pedellernes Nærværelse, som faar at se sig vel for, eftersom der hemmelig trues; 18. Apr. 1656: Ogge Jensen blev samtykt at være sub juris- dictione academica, eftersom han har tjent baade professoribus og Studiigaarden for Foged. Kgbr. 20. Febr. 1654: Th. Fincke forløves fra sin Bestilling som Inspektør ved Kommunitetet og maa sin Levetid der udi Studiigaarden forblive. A. C. 12. Jan. 1684: Dm. episc. proponerede, om Universitetet vilde annamme en Del af Studiigaardens Huse i Betaling for de Penge, som Stedet til Universitetet skyldig er, som kunde separeres fra den anden Del og Universitetet gjøre sig interesse af. — 4) Meiners IV. S. 389; Ascbbach: Geschichte der Universität Wien I. S. 7; jfr. ogsaa Huber: Die englischen Universitäten I. S. 2. — 5) S. 7 N. 4. — 6) S. 7 N. 6. — 7) Bulæus III. p. 488: Auctoritate presentium indulgemus, ut in dicto loco sit deinceps studium generale, in quo magistri doceant et scholares libere studeant et audiant in quavis licita facultate. ‘) Rskr. 3. Febr. 1769: Akademiets botaniske Havge ved Studiigaarden; Patronats-Indstilling 2. Marts 1799: Opslag paa Studiigaarden. Engelstoft Annaler 1807 IL S. 283. Selmer Aarbog 1847 S. 4, m. ti. — 2) Rørdam IV. S. 403, 420;