KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

7 Saa vidt om de uegentlige Benævnelser. Nu komme vi til Væsens- betegnelserne. § 2 . U n i v e r s i t e t e t s B e n æ v n e l s e r . — Fortsættelse. — S t u d i u m g e n e r a l e . Det alm indelige Begreb, hvorunder Universitetet falder in d , er Undervisningsanstalten, Skolen, og dennes almindelige Benævnelser an­ vendes derfor ogsaa paa Universitetet, dog i Beglen kun med Tilføjelser, der angive dets Væsensmærke i Modsætning til andre Skoler. En m iddelalderlig Betegnelse paa Skolen er S t u d i u m 1), som dog i Særdeleshed betegner Højskolen i Modsætning til Børneskolen, f. Ex. i Udtrykket Skole og S tu d ium 2) Derfor kaldes ogsaa jævnlig Univer­ sitetet simpelthen stu d ium 3); men dets egentlige begrebsmæssige Navn ved Siden af universitas, hvorom neden for, er dog s t u d i u m g e n e r a l e . Denne Benævnelse findes første Gang i Aaret 1224 tillag t det af Hohen- stauferen Frederik H . privilegerede Universitet i N eap el1); noget senere møde vi Udtrykket i de pavelige B u ller, hvor det endnu ikke fore­ kommer i Bullen angaaende Universitetet i Toulouse 1 2335), der kaldes studium literarum , men først i senere Buller af Innocens IV .6) og a f Alexander IV. 1259 7). Selv hen imod Aarlrandredets Slutning er dog Brugen deraf endnu kun en Kegel, som ikke er uden Undtagelse, i det Ordet f Ex. ikke findes i Pavebullen angaaende Universitet i Lissabon fra Aar 1290s) ; men efter Aar 1300 turde næppe noget Universitet være blevet oprettet uden a t have faaet P rædikatet studium generale tild elt, og i hele den katolske T id bærer da ogsaa vort Universitet denne T it t e l 9). Modsætningen dertil danner Udtrykket studium particulare, som dog næppe forekommer hos os. En „schola p articularis“ omtales vel a lt i Odense 1247 10) ; men et studium particulare have vi forgjæves søgt. Med Keformationen ophører Benævnelsen studium generale, og selv det blotte studium forsvinder b rat efter faa Aars F o rlø b 11); men endnu m inder dog S tudiiskatten t2) og Studiistræde (vicus studiosorum) derom, og heller ikke er Betegnelsen Studiigaarden endnu ganske forsvunden af præfereres omnibus exspectantibus in communitate regia. — ') Savigny: Geschichte des römischen Rechts im Mittelalter III. (2te Ausg.) S. -113. — 2) Rørdam: I. S. 27. — 3) Ivgbrev 30. Avg. 1477, 13. Avg. 1484; Gavebrev 24. Juni 1492; Forbud 10. Maj 1498; Verlauft’ S. 8, 18, 20. Haandfæstn. 22. Juli 1513 Art. 67; Geh. Ark. Aarsberetn. II. S. 6 1; jfr. Dr. Rørdam: Kbhvns K. og K. Tillæg S. 105. — 4) P. de Vineis: Epistolæ 1. III. cap. 10, 12, 13. — 5) Bulæus III. p. 140. — 6) Kap. 2 in VI (5—7) jfr. Savigny III. S. 318. — 7) Bulæus III. S. 351, jfr. Thurot p. 1 1 . — b) Bulæus III. S. 493. — 9) Pave Martin V.s Bulle 1419; Pontoppidan Ann. II. S. 321; Sixtus IV.s 1475; Chr. I. Brev 4. Okt. 1478; Tillæg. Rørdam IV. S. 3. Statutterne; Tillæg; Verlauft S. 84—87. — 10) Bloch: Fynske Gejstligheds Historie 11. S. 232. — ") Se dog Ordinatio lectionum 1537: studii Ilafniensis; Rørdam IV. S. 5 (1537); D. M. III. 6 S. 309: holde Studenter her i Studiummet (15 11); Engelstoft: Reformantes et catholici S. 186: eyne gode dreplike vniversitet vnde Studium (1536); jfr. endnu Fdg. 9. Jan. 1635: til andre Studier; Kirkeli. Saml. IV. S. 628. — la) D. L. 2—22—5 1; Adg. 18. Marts 1732.