KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

Motiverne, i K raft af hvilke disse Privilegier tillag !« tTnirevsfø- terne, vare forskjellige; dog gaves de fleste v ist »ot mere af ø tM k e m i af ideelle Hensyn. Paverne have saaledes gjenneTngaaeiåe vist sag ¡gin Universiteternes Velgj ørere, og adskillige have »tvivlsomt hogunsiågek dem af ren Interesse for V idenskaben; men i det vaesentBg» stille!.© J i g Poiholdet sig saaledes, at de fra først af i Særdeleshed b egm stig edø Pariser Universitetet for at benytte det som en Magt i Kirfeam* Tjenesie. E fter a t im idlertid denne Magt paa Koncilierne i Konstans og Basel var optraadt fjendtlig mod Pavedømmet, fremmede dette andre B fårøo itetas Dannelse for at bryde Pariser Universitetets Enevælde, B landt de verdslige P rivilegier staar vel ©gsaa f. E t E g s« ' F rederik I. Barbarossas berøm te K onstitution af 11581) , hverom ¡«tam neden for, som et hædrende Vidnesbyrd om den An erkjendelse, kan jtiodø Videnskabens Dyrkere; men i A lm indelighed begunstigede Fyrsteiiie, f. Ex. Kong F ilip den smukke, kun Universiteterne af Hensyn M åm Understøttelse, de ventede sig der fra, og Fordelene, som" ie taigfe Landet eller Byen. Trods disse Fordele vare dog Byerne jævnlig alt amlet end glade ved Universiteterne, i det de kun modstræbende fandt tåg. i Medlemmernes privilegerede Stilling, der hyppig medførte, at de optiaaåte paa en overmodig og hensynsløs Maade over for Borgerne. F ra ide feste Universitetsbyer høre vi derfor om en Sække bitre Stridigheder, do- undertiden , som f. Ex. i Oxford, endog udartede til formelige Massakier paa Studenterne2); men efter ethvert saadant Udbrud vendte iog'Univer­ sitetet i Keglen kun stæ rkere privilegeret tilbage3). Saa slemt mm i Oxford blev det vel ikke i K jøbenhavn ; men at der dog fandt lange og hæftige S ivn ing er Sted mellem Byen og Universitetet, saa længe dette indtog en privilegeret Stilling, vil senere blive vist. Hvad selve Privilegiernes Indhold angaar, bortse vi ker fra de tidligiei g om talte, der vare tillag te Universitetet som Studium, og koldt os ude­ lukkende til dem, der tilkom dets Lærere og Studenter som KorponÉUft ellei Medlemmer af en saad an , hvilke Privilegier derfor i tg før sig kunde lænkes tillag te hvilke som helst andre Foreninger. De kunne ind­ deles i formelle og materielle. B landt de første medtages vel senm oftest Ketten til a t vedtage S ta tu tte rJ), men dette er stræogt taget urig­ tig t, th i at et Indbegreb af private Personer sluttede sig saiuiaeu og: vedtog Bestemmelser angaaende deres fadles Anliggender, var noget, som ikke behøvede a t hjemles ved noget sæ rligt Privilegium,, Derfor aa . kjende og hævde ogsaa Pavebullerne P ariser Universitetets B e l dertil ligt over for de lokale Myndigheders ubeføjede Indsigelser, og åen jstÉtwe Beføjelse, de tillægge Universitetet, er kun den a t kunne forpligte Med- d Auth. C. 4 13. — 2) Jfr. Bndinsky S. 51 — 52, hvorefter Borger»© i Orlmas protesterede mod at faa et Universitet, og Borgerne i CanAriilge bnoadto llmrvr* sitetets Privilegier offentlig paa Torvet, — 3 )Meiners; H. S. 108, 100. — *) lielners: U. b. 129 ff.