KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

132 vi da paa Ansøgning forunde dem til at være Kanslerens Medhjælper. Denne Medhjælper skal i Forening med Rektor og Dekanerne to Gange om Aaret anstille Undersøgelser, om Professorerne have efterkommet Bestemmelserne angaaende Forelæsningerne og de øvrige Anordninger vedrørende Skolen, som skulle meddeles ham i Afskrift, for at ikke noget af det, som vi have anordnet, skal forsømmes eller ikke varetages behørig. Ved Siden af disse to skal der være tre andre’Konservatorer fra Ros­ kilde, nemlig Degnen, Provsten og Indehaveren af den Forlening, som kaldes St. Lorens Kapel. Alle Forretninger vedrorende Skolens -Økonomi eller Læreordning, som ikke kunne besørges af Rentemesteren eller af Rektor og Dekanerne, skulle indbringes for Kansleren og hans Medhjælper. Men hvis der maatte indtræffe en saadan Vanskelighed, at Kansleren kunde ønske foruden sin Medhjælper at have ogsaa de andre Konservatorer til Stede, da skulle de ligeledes tilkaldes, ellers er det ikke nødvendigt at kalde dem hid. Men saa ofte de komme til Byen, skulle de dog forhøre sig hos Rektor og Dekanerne om, hvorledes det staar sig med denne Vor Anordning, for at de kunne komme til Kundskab om, hvor vidt der maatte være noget at rette. Naar den aarlige Regnskabsaflæggelse finder Sted, skal Kansleren indbydes dertil, for at han enten selv kan indfinde sig eller give Paalæg om, at den bliver forrettet med Omhu i hans Fraværelse. Hans Med­ hjælper skal, om muligt, ogsaa være til Stede, og desforuden bør til­ kaldes de tre Konservatorer fra Roskilde, der under alle Omstændigheder skulle være nærværende. Efter at Regnskabet er blevet forhørt, skulle de raadslaa om Forelæsningerne og om de ny Lærere, som der maatte være Trang til, samt om andre Skolens Fornødenheder. Hvis der maatte mangle en eller anden Lærer i det filosofiske Fakultet til at holde de foreskrevne Forelæsninger, skal der træffes den Ordning, at nogle af de andre Filosoffer imidlertid paatage sig en eller to Dage om Ugen at holde disse Forelæsninger i Stedet for deres sædvanlige, indtil Lærernes Antal bliver fuldt, for at der ikke skal mangle noget, som synes tjenligt til at fremme Udviklingen;t. Det er klart, at Bestemmelserne i Kristian I.s Brev have afgivet Forbilledet for denne Ordning af Konservator-Institutionen. Blandt Kon­ servatorerne gjenfinde vi saaledes Universitetets Kansler, blot med den For­ andring, at han nu ikke længere er Bisp i Roskilde, men Kongens . Kansler, samt Degnen og Provsten i Roskilde Kapitel; i Stedet for den forsvundne Degn ved Kjøbenhavns Kapitel er sat Indehaveren af St. Lorens Kapel. Det regelmæssige Antal af Konservatorer var herefter 4, men i senere Tider indskrænkedes det dog til 2 foruden Kansleren, i det denne tillige var Indehaver af sidstnævnte Kapel. Det fulgte af den Maade, hvorpaa Konservator - Hvervet var knyttet til de anførte Stillinger, at det overtoges strax ved T iltræ ­ delsen af disse sidste uden nogen særlig Udnævnelse. Om de Mænd, der efter hinanden have fungeret som Konservatorer, henvises til de udførlige Levnedsbeskrivelser, der findes i Dr. Rørdams Uni­ versitetets H istorie1)- I Kraft af deres Forhold til Højskolen vare

!) Som Indehavere af Provstiet i Roskilde vare Konservatorer: Erik Krabbe indtil 1543, Andreas von Barby indtil 1559, Hans Skovgaard indtil 1580, Elias Eisenberg