KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

40 E rik af Pommern erhvervet i Aaret 1419 af Pave Martin Y .; men denne Bulle havde dels gjort en Undtagelse i Henseende til det allervigtigste F alku ltet, nem lig det teo log isk ex), og dels var Virkningen deraf bortfalden, i det den ikke i Overensstemmelse med dens Ordlyd var bleven b eny ttet inden to Aar efter Meddelelsen. A t Pave Sixtus IV. viste en større L iberalitet skyldtes vel til Dels den forandrede Situation efter Baseler Konciliet, men at K ristian I.s ihæ rdige Bestræbelser, navnlig hans personlige Nærværelse i Bom, har haft en væsentlig Andel deri, er dog i højeste G rad rim eligt. Med B ette kunde derfor Kongen paastaa, at han havde gjort sig stor Umag og sammeledes Tæring, førend han kom til Ende mod sit Forehavende2). I Anledning af, at K ristian I. søgte og erholdt denne pavelige Avtorisation, h ar man ikke undladt a t løfte B aabet mod Pavernes Tyranni, der form entlig ikke tillod Fyrsterne a t oprette Universiteter uden deres S am tykk e3), men dette beror paa en M isforstaaelse, th i Paverne have ald rig rejst P aastand paa, a t Læ reanstalter ikke m aatte oprettes uden deres Samtykke. Universiteterne i Bologna og Paris ere saaledes opstaaede uden nogen pavelig Avtorisation, og andre, som f. Ex. Orleans’s og Mont­ pelliers Universitet, avtoriseredes som studia generalia med udtrykkelig Anerkj endelse af, a t de a lt havde bestaaet som Læ reanstalter længe for­ inden 4). Derfor vilde det ogsaa staaet Kong K ristian I. fuldkommen frit for a t fundere og privilegere en Læ reanstalt i sit Bige uden a t indhente Pavens Samtykke. D ette var ikke bleven indhentet af Hohenstauferen Frederik II., da han stiftede et studium generale i N e a p e l5), saa lid t som af den franske Konge Karl Y., da han privilegerede Skolen i Angers 13(146), og det vilde følgelig i ethvert F ald været aldeles tilstrækkeligt, hvis Kongen havde erhvervet det lokale O rdinariats Indvilgelse i Studiets Oprettelse. Derimod laa det ganske v ist i Forholdets Natur, a t ingen Konge over­ hovedet kunde meddele det af ham oprettede Universitet k i r k e l i g Aner­ kj endelse, og lige saa lid t kunde den lokale kirkelige Myndighed avtori- sere det som a l m i n d e l i g kirkelig Læ reanstalt. D ertil udkrævedes nødvendigvis en pavelig Avtorisation. Denne tvang Paven im idlertid ikke nogen verdslig Hersker til a t søge, men det overlodes ganske til enhver selv, hvor vidt han vilde erhverve eller afse de Fordele, som vare for­ bundne dermed. I Beglen valgtes dog det første. Den tyske Kejser K arl IY. gav Exemplet, i det han i Aaret 1347 erhvervede Pave Klemens YI.s Avtorisation af Universitetet i P rag som et G eneralstudium 7), og ham fulgte mangfoldige andre Fyrster. Men denne gjennem Aar- hundreder fo rtsatte Brug indvirkede atte r naturlig paa Opinionen, D Pontoppidan: Annales II. S. 521, jfr. Verlauft’: S. 2 Note e. — 2) Verlauft: S- 8 . :<) (A. Kali.) Univ. Program 1775: sine interveniente sedis Romanse auctoritate instituta hujus modi quam utilissima principibus haud permisit papalis tyrannis. ) Bulæus III. S. 488-—89 ; IV. S. 10 1, jfr. Savigny: III. 4 13—16. — ®) Meiners: I. S. 351 354. — '■) Meiners: I. S. 362—63. — 7) Tomok: Geschichte der Univer­ sität Prag S. 3.