KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

108 angaaende Professorernes Disputatser og andre akademiske Forretninger, der vakte saa megen Bevægelse, og af hvilke det sidste, der indeholdt adskillige mindre vel overvejede Udtalelser og Paabud, som vi senere ville komme tilbage til, i Følge Professorernes indtrængende Besværing lempedes ved Bskr. 26. Marts 1762, jfr. Rskr. 14. Maj s. A. Af almindelige Forordninger fra Frederik Y.s T id, som tillige have Betydning for Universitetet, mærkes Skolefdg. 23. Juli 1756 og Udskift- ningsfdg. 29. Decbr. 1758. Bestemmelsen i dennes § 10 om et eventuelt Mageskifte af de offentlige Stifteisers Gods for Udskiftningens Skyld voldte, som vi senere skulle se, Konsistorium stor Uro og Bekymring, men Faren blev dog, takket være dets energiske Anstrængelser, lykkelig afvendt. K o n g K r i s t i a n V i l . var mindre selvherskende end nogen af de andre Konger, og efter de forskjellige Organer, ved hvilke Regeringen hovedsagelig besøi gedes, kan derfor Lovgivningen i hans Tid indtil 1788 naturlig inddeles i 4 Perioder, omfattende henholdsvis Tiden før Struensee, Struensees Tid, Guldbergs Tid og Tiden efter 1784, da Kronprinsen førte Regimentet. I den første Periode, da Otto Thott var den styrende, udstedtes kun enkelte Reskripter, blandt kvilke det mærkeligste er Rskr. 14. Juli 1769, der paabød den medicinske Examens Offentlighed og derved egentlig først fremkaldte en virkelig Examen. Ligeledes gjennemførte Rskr. 3. Septbr. s. A. i Modsætning til Rskr. 31. Ju li 1744 Offentligheden af samtlige juridiske examina, og begge Rskr. foreskreve derhos Dekanatets Omgang mellem samtlige Fakultetets Medlemmer. Naturvidenskabernes Krav søgtes tilfredsstillede ved Rskr. 3. Febr. og 15. Juni 1769 angaaende en Dotation og bedre Indretning af Universitetets botaniske Have2) og især ved Skjødet 6. Juni 17703), der overdrog det den botaniske Have paa Amalienborg. Endelig forøgedes Universitetets Indtægtskilder ved Rskr. 19 Juni 1770, der tillagde det de saakaldte vestindiske Penge. Blandt de almindelige Fdgr. fra samme Tidsrum har kun Fdg. 13. Maj 1669 § 7 om Overdragelse af offentlige Stifteisers Bøndergaarde til Arvefæste en vis Betydning for Universitetet. Struensees reformatoriske Iver lod heller ikke Universitetet gaa Ram forbi. Om hans Bestræbelser i denne Retning findes udførlige Oplysninger i Nyerups Annaler4). Navnlig findes der meddelt det væsentligste Ind­ hold af Biskop Gunnerus’s 5) bekjendte Plan, som ikke kan andet end vække Interesse, fordi den indeholder det, som Fundatsen af 1732 ganske savnede, nemlig et Indbegreb af ny Ideer, af hvilke ikke faa senere ere bievne gjennemførte, om end under en noget forskjellig Form , og andre vedblivende drøftes. Mærkes kan saaledes, at han blandt det filosofiske Fakultets 6 Klasser vilde have indført en moralsk-politisk med en egen Lærestol for .Økonomi, Politik, Kameral- og Finansvidenskab og en fysisk O Nyerup: Annaler S. 324 —29. — 2) Nyerup: Annaler S. 367—68. — 3) Ovf. S. 3. — 4) S. 375—96. — 5) Jfr. Sulims saml. Skr. XV. S. 212, 222, 227 m. fl.