KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

165 Patronen nogen regelmæssig Adgang til at granske Universitetets Formues- forhold. Dog fandt ingen af Kanslerne sig foranlediget til at raade Bod paa denne ufuldkomne Tilstand, forinden I. L. Holstein i Aaret 1755 foranledigede Beskikkelsen af en særlig Prokansler. Den Mand, som lian valgte til dette Hvervs Udførelse, var Dr. theol. Erik Pontøp- pidan, Biskop over Bergens Stift og Prof. theol. extraord., der ved Rskr. 2. Maj s. A. beskikkedes til tillige at være Procancellarius ved Universitetet1)- Ved samme Rskr. blev der tillagt ham Rang med virke­ lige Etatsraader; men til Gjengjæld blev der i det Rskr., ved hvilket Udnævnelsen meddeltes Universitetet, tillagt Rektor Rang efter Fdg. 14. Oktbr. 1746 næst efter Konferensraader. Prokansleren nød ikke nogen Løn som saadan, men derimod indrømmedes der ham Bolig i Kommu­ nitetet 2) ; heller ikke fik han noget Kaldsbrev, men derimod blev der under ovennævnte Dato udfærdiget en udførlig Instrux for ham i 25 §’e r 3). Udfærdigelsen af en saadan var en ligefrem Nødvendighed, da den gamle Forskrift i Fundatsen af 1539 var bortfalden ved denne Fundats’s Ophævelse, og den ny Fundats af 1732 ikke kjendte noget til en Pro­ kansler. Hvad dennes personlige Retsstilling angaar, mærkes, at han i Hen­ seende til Privilegier og Jurisdiktion var Medlem af Universitetet, for saa vidt ikke hans Bispeembede medførte en Undtagelse derfra; ligeledes var han Medlem af Konsistorium, i hvilket han tog Sæde næst under Rektor, ligesom han i Udfærdigelser citeredes næst efter ham4) og i Rektors Forfald eller Fraværelse indtog dennes Sæde og P a rtes6), hvorhos han endog i alle Tilfælde havde votum decisivum6). For saa vidt var han altsaa frem for Rektor det akademiske Samfunds Hoved, og det samme var Tilfældet i enkelte andre politiske og akademiske Forhold. Saaledes skulde Prokansleren modtage Bøger, der indleveredes til Censur, og for­ dele dem til Fakulteterne, blot med Undtagelse af Vers, der ikke behøvede at passere ham; ligeledes skulde alle Begjæringer cm Responsa fra pri­ vate først leveres Prokansleren. Denne skulde derhos mægle Forlig i alle Sager mod Universitetets undergivne, der anhængiggjordes ved Kon­ sistorium, og eventuelt henvise dem til Retten. I denne fungerede han , og ikke Rektor, som Justitiariu s, dog med Undtagelse af de sig d°S adskillige Kirurger. — ») Jfr. N. M. Petersen: Lit.-IIist. IV. S. 128—33, \ ^ m' h- Lork: Nachrichten vom Zustande der Wissenschaften II. S. _534—44; Nyerup og Kraft: Literat.-Lexikon S. 465. A. C. 11. J um 17 do : Illustris Dn. Procancellarius, som tilforn var introduceret af illustr. Dno Patrono ved Forsamlingen paa Konsist, ved sidste Rektor-Promotion, indfandt 1 P&g „M 1 vor ordentlige Forsamling og blev dertil gratuleret. Suhm: r> i": XV- S- 199 , 207 m 2 ^ j fr. Gosch II. 1. S. 586, hvor det refereres, at Boligens Indretning skal have kostet 8000 Rdlr,, hvilket stemmer med en Angivelse i Mern. 8. Apr. 1771 af Kommunitetets Økonom Nissen (Konsists Ark. Pakke 153). Derimod maa vi over for den ærede Forfatter fastholde, at hans derpaa hyggede Anke mod Professorerne er ugrundet, da samme Memorial viser, at ikke Univer­ sitetet, men Kommunitetet har betalt disse Penge. — 3) Den er trykt i Sulinis ny Saml. IV. 2. S. 20—30. — “) Art. 20. — 5) Art. 17. — ß) Art. 8. "