KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

115 af ligo Indhold at være bleven udstedt. End videre brød Fundatsen en e lg med Princippet om, at et Professorembede hunde varetages ved en ; ^ r men p a a . dette Punkt var dog Fremskridtet fra Eskr. 5. Apr. 1777 i det væsentlige kun nominelt, i det Fundatsen kaldte den Adjunkt* som Kesknptet benævnede Vikar. II. fundatsen forstærkede dernæst Lærerkræfterne i samtlige Fa­ kulteter. øjemedet med denne Foranstaltning faar man alt en Anelse om ved at se hen til, at Forøgelsen i det filosofiske Fakultet hoved­ sage ig gaar ud paa en Doublering af forskjellige Fag-), og Jansons Plan borttager enhver Tvivl om, at Meningen dermed hovedsagelig var at til­ vejebringe en Flerhed af Lærere i de forskjellige Fag, som ved at skabe en Konkurrence udelukkede ethvert Monopol. Derfor stilledes, saa vidt muligt, flere Lærere med ganske samme Myndighed over for de stu­ derende, hvilke det udtrykkelig tillodes at vælge imellem dem3). Det, der principielt adskiller Fundatsens professores extraordinarii fra alle tid­ ligere, er derfor, at hine tillige ere lovbestemte Examinatorer4). Derimod var det paa ingen Maade noget nyt og særligt, at der, da Universitetet ikke havde nogen Fond til at lønne flere end visse professores ordinarii tillagdes de nævnte extraordinære Professorer Løn af den kongelige Kasse’ Tvært imod bidrog denne alt paa Fundatsens Tid langt mere til samme Øjemed end de 2700 Kdlr., den senere kom til at udrede, i det de ex- traordinære Professorers Løn forinden løb og til 3100 Edir. aarlig af F i­ nanserne og Kongens partikulære Kasse foruden 600 Edir. af Fondet ad usus publicos og 400 Edir. vestindiske Penge5). III. En Forøgelse af Lærefagene ses aldeles ikke at have ligget i Jansons Plan, men han synes tvært imod i saa Henseende at gaa ud fra det givne Grundlag. Kommissionen har dog været opmærksom paa Nød­ vendigheden af en Udvidelse i en vis Eetning, i det den strax i Begyn­ delsen af sin Betænkning ud taler: Som en betydelig Mangel ved Universi - d) Kap. I § 16. — 2 ) Kap. I § 1. _ 3) Kap. I S H _ <) Kan I 8 9 Tfr Lærer' ikke Tkulde b l v e ^ / ø ^ T Men for . at da en saadan overordentlig , i ,-i , l i r myttig for Universitetet, bliver det uomgængelig fornødent fæfdom t o »elv, som R S f t ?i itan og bø:r liave Og dertil behøves kun én Ting, nemlig at extraordi

E O S J “

¡ s » * « 7

k 1 a

r T a m m b - af

F»"d-